178 / 469
1 6 4
Her ligger Kirkefondets ene store Hovedopgave, at skaffe
Byens Præster saa megen Løn, at de ved, en sparsommelig
Husførelse kan leve uden at behøve at tage deres Tid fra
Præstegerningen.
De ordinære Indtægter for Præsteembederne i København er
i Hovedsagen kun disse to: Præstepenge og Offer i Anledning
af kirkelige Handlinger. Og dette var for lidt til de faa Præster,
Byen havde før 1890, og er i langt højere Grad utilstrækkeligt
til de langt talrigere Præster, Byen nu har.
Hvorledes skal da det manglende tilvejebringes? Der kan
kun tænkes disse to Veje: Enten maa de ordinære Indtægter
forøges, og det vil jo næppe kunne ske anderledes end ved
Indførelsen af en ny Skat, eller ogsaa maa Menigheden frivilligt
yde det manglende.
Det er dette, Kirkefondet har begyndt at lære det køben
havnske Kirkefolk. Og for Menigheden har dette ikke været til
Skade; tværtimod! Den styrkes derved baade indad og udad, og
for Kirken er det langt det lykkeligste!
Gid de mange af Kirkesagens Venner, der hidtil gik i den
Formening, at Præsterne havde deres faste Maanedsgage, efter-
haanden som de opdager deres Fejltagelse, maa slutte sig til
Kirkefondets Arbejde for
ad Frivillighedens Vej at skaffe det,
som behøves, for at Byens Præster kan blive anstændig lønnet.
f
æ rd ig !
Som det altid er en Glæde, naar man lykkelig faar et Ar
bejde fuldført, saaledes er det en Glæde for Kirkesagen, naar
en af de nye Kirker bliver betalt, saa den Indsamling kan af
sluttes.
I Aaret 1903 har vi haft den Glæde, at. tre store Kirke
indsamlinger her i Byen er saaledes tilendebragt — St. Andreas-
kirkens, Kristkirkens og Brorsonskirkens —. Indsamlingen til
dem alle begyndte i 1893. Den første har kostet op imod
300,000 Kr., hvoraf Staten tilskød 50,000 Kr.; Kristkirken ko
stede godt 150,000 Kr., der er samlet blandt Landets Præster;
Brorsonskirken, den eneste af disse Kirker, der tilhører Kirke