254 / 469
242
en stor Skandale: Hele vort Forraad er opbrugt, førend vi er
færdig med den første lille Hob.“
Men Jesus sagde: „Bring Folket til at sidde“ nemlig for
at faa Mad, „og saa skal I give dem at æde.“ Han forlangte,
at hans Disciple skulde kalde disse Tusinder til Bords — uagtet
de næppe havde Mad til en Snes Mand:
Ilan forlangte, at de
skulde handle i Tro. Og Disciplene adlød Jesu Ord-, de
handlede 'i Tro og blev rigt velsignede.
Uagtet det syntes
dem umuligt at skaffe Brød til disse Tusinder, saa adlod de
Herren, og gjorde, som han ønskede-, og
„han sendte Hjælp
fra Himmelen.“
(Salm. 57, 4).
Arbejdet i Kirkesagen har fra første Begyndelse været an
lagt saaledes: vi gaar ikke efter Beregninger, men vi gaar frem.
i Tro og Bøn.
Fra forskellige Sider har man baade bebrejdet os dette og
spaaet os ilde. Og kloge Verdensmænd har ikke blot ved Kirke
sagens Begyndelse med kloge Beregninger vist, at det var en
uløselig og uoverkommelig Opgave, men ogsaa i de senere
Aar udtalt, at nu kunde Vanskelighederne ikke længer klares.
Men „han har sendt Hjælp fra Himmelen.“ Og vi, som staar
i Arbejdet for Kirkesagens Fremme, vil fremdeles holde fast ved
Troen paa, at saa sandt Gerningen er Herrens, vil han sende
al den Hjælp, som behøves, for at den kan fremmes efter hans.
Vilje. Vi ved, at han hører Bønner, og derfor vil vi som hidtil
føre Arbejdet frem ikke i Tro paa vore egne Beregninger, men
i Tro paa hans Hjælp.
Nedenfor meddeles nogle Oplysninger om de nyeste Erfa
ringer, der er gjort i et andet Arbejde, der paa samme Maade
under megen Bøn er ført frem paa Troen, nemlig i Verdens
største Hedningemission, den engelske Statskirkes Mission, som
i de sidste Aar har oplevet meget mærkelige Bøn høreiser.
i 1887 førtes den engelske Kirkemissions Bestyrelse ind i
meget alvorlige Overvejelser.
De nærmest foregaaende Aars.
stærke Bevægelser havde ført mange til at melde sig til Sel
skabet for at blive udsendt, og der saa ud til at komme mange
flere. Men Indtægterne voksede ikke i Forhold dertil. Under
alvorlig Bøn søgte man derfor Herrens Villie, og i den stærke.
Følelse af, at det netop nu var Herren, der sendte de mange