255 / 469
243
Arbejdere, besluttede man at tro barn til, at ban ogsaa vilde
give „de andre T ing“ , og vedtog ikke at afvise nogen aandelig
skikket Ansøger eller holde nogen til Indsendelse fæidig Mis-
sionær tilbage, kun af Hensyn til Pengene.
Det var den saakaldte Trospolitik, man slog ind paa uden
selv at ane, hvor meget den betød. Adskillige Gange blev Sel
skabets Tro sat stærkt paa Prøve, men Missionens Herre gav
Naade til at føre det vedtagne igennem. Da man efter syv
Aars anspændt Arbejde, hvor man ikke en Gang havde faaet
Tid til at overse den hele Udvikling, besluttede at gennemgaa
den og prøve den for Herrens Ansigt, viste det sig, at i disse
faa Aar var Tallet paa Selskabets Udsendinge vokset fra 309
til 619, allsaa lige fordoblet, og Indtægterne havde holdt fuld
kommen Skridt dermed, saa at den hele Status snarere var lidt
bedre end da. Med Undren maatte man takke Gud og bestyr
kedes i den sejrrige Tro, at Herren selv staar for Styret.
(
(Ovenstaaende Oplysninger er taget fra H. Ussing: E \ang.
Sejersgang).
Nu i de allersidste Aar voksede Gerningen atter meget
stærkt og dermed Udgifterne; men derved fik Selskabet i nogle
Aar i Rad et aarligt Underskud, der voksede stærkt. Og Drifts
udgiften for Aaret 1903 —04 viste desuden et saa stort Underskud,
at Selskabet havde Grund til at frygte, at dette Aar vilde ende
med en Underballance paa Driftsregnskabet paa over 1V2 Mil.
Kroner.
I denne Nød søgte Bestyrelsen Gud om Hjælp, og deres Bøn
ner er bleven opfyldt.
Nedenfor gengives en lille Redegørelse herfor, som findes i
Kirkemissionens Maanedsblad for Maj d. A. Men ogsaa vi vil
prise Gud, der saaledes hører sine Tjeneres Bønner. Og vi vil
gaa frem i hans Arbejde med frimodig Tillid til, at
„han sender
Hjælp fra Himmelen
.“
K i r k e f o n d e t s S t a t u s .
I forrige Nummer meddeltes, at Kirkefondet i Aar vil be
høve godt 20,000 Kr. ekstra. Henimod Halvdelen vil forhaabentlig