303 / 469
291
De døvstummes Kirke.
Søndag den 18. December fejredes en sjelden Kirkefest. Da
blev „de døvstummes K irk e“ indviet — og Københavns m indste
og ejendommeligste Menighed fik dermed sit eget K irkehus —
— endda et, der ved sin gennemførte Stilskønhed re t vil kunne
glæde disse døvstumme, hvem Synets Sans giver dobbelt Glæde
og E rstatn ing for manglende Hørelse og Taleevne. Dem kan
man derfor af H jerte t unde det smukke K irkehus i de idylliske
Omgivelser ved F alkonergaardsvejens Haver, langs med Aastien.
T idligere m aatte de døvstumme nøjes med at laane
C itadels-
kirken
— og siden leje
B eth leh em sk irk en .
Nu fa a r de deres
egen K irke, og noget af den Forladthedsfølelse, som let giibei
disse Mennesker, der p aa Grund af deres Sansemangel let kom
mer til at staa noget uden for Sam slægtens In teresser og det
pulserende Liv, vil svinde i samme Nu, som de sam les om Guds
Ord i et K irkehus, som er sæ rlig ind rettet efter deres Behov.
Der er én anden, mæ rkelig Omstændighed ved
„De
døv
stum m es
K ir k e 11.
Den ejes nemlig af tre
D øvstumm e-Foreninger,
og Staten, der er forpligtet til at skaffe K irkelokale, lejer saa
for en aarlig Sum denne Kirke af Foreningerne.
Man faar altsaa her et interessan t Eksempel paa, at en pri
v at ejet Kirke kan indvies til folkekirkeligt Brug, uden at den
private E jendom sret m istes.
K irkeindvielsen blev i Følge Sagens N atur en ejendommelig
Fest.
Kl. 10 traad te Biskoppen iført sin gyldne Bispekaabe for
A lteret, og efter at P asto r
K r in g
havde læ st Indgangsbønnen,
sang Gæsterne — ledet af et lille frivilligt Kor
Salmen 43 3 .
„Til det Guds Ord, der som en S o l;“ ved H jæ lp af Takten
fulgte de døvstumme med i Salmesangen.
F ra A lteret holdt Biskoppen derpaa Indvielsestalen, der sam
tidig af P asto r
H eib erg ,
(P ræ st og Forstander for Døvstumme-
institutet) blev tolket ved Fingersprog for de døvstumme.
B iskoppens T ek st v ar Mark. 7, 37: „
H an h a r g jo rt alle
T ing v e l ; baade g ø r han, a t døve høre, og a t de m aalløse tale.
Derefter læ stes „
S k rifts ty k k e rn e u
af P rov st
G lahn,
Sogne
præsterne
S o ph u s M ü lle r
og
L a u rse n ,
sam t P asto r
H eiberg,
og Biskoppen udtalte derefter Indvielsesordene.