304 / 469
292
E fter Salm en: „Du H erre K rist“ , prædikede P asto r
Joh
.
J ø rg en sen
over Dagens Evangelium^ først med F ingersystem et
(en mæ rkelig Stund, hvor der ikke hørtes en Lyd i K irken,
men alles Øjne var rettede mod P ræ d ikanten s F ag ter og Mine
spil).
Um iddelbart derefter holdt P asto r Jørgensen den samme P ræ
diken efter T alesystem et. Det v ar et kort, k la rt og enfoldigt
Ord om at kende Jesu s som F relser, „der sta ar m idt iblandt
eder. “
Kirkesagen hos vore Nabofolk.
Helsingfors.
S ent kom K irkesagen frem i København. Men v ar der end
evangeliske F olk , der i deres S torstæder havde optaget en
„K irkesag“ længe, før København kom med, v ar der andre, som
kom endnu senere med. Det er de fleste S teder gaaet saa-
ledes, at naar troende Mennesker begyndte at faa Øje for K irke
nøden i deres Storbyer, og de saa hørte, hvorledes „K irkesagen“
gik frem andetsteds, blev dette dem en Opmuntring og T ilskyn
delse, saa de fik Mod til at gaa fra Bønner og stille Ønsker
over til Handling.
P aa den Maade staar den københavnske K irkesag i Taknem-
meligheds Gæld baade til England og Skotland, idet de Mænd,
der h ar b aaret A rbejdet frem, har h entet Mod og Belæring-
sæ rlig fra K irkesagsarbejdet i Skotland og i London.
P aa lignende Maade h ar vi den store Glæde, at K irkesagen
h er i København h ar væ ret til Opmuntring for de troende i
vore Nabolande, som sørgede over S torbyernes elendige K irk e
forhold.
Saaledes ogsaa i F inlands Hovedstad.
E fter Folketæ llingen i 1900 havde Helsingfors 8 5 ,9 6 4 Indb.,
hvoraf 38,981 svensktalende og 46,983 finsktalende. Og denne
store Befolkning udgjorde kun ét eneste Sogn!
D ette Kæmpesogn, som havde tre K irker, betjentes af en
Sognepræst og et Antal Kapellaner og „Komm inistre.“
Der h ar væ ret ført en Del Forhandlinger om Sognets Deling,
og „K irk eraad et“ -— der svarer til vore lovbefalede „Menig-