313 / 469
Københavns Kirkesag.
Nr. 19.
Den 17. April.
1905.
Gaver til Kirkefondet.
Da vi i forrige Aars sidste Maaneder bad Menigheden om
at komme K irkefondet til H jælp, svarede denne os ved at give
Kirkefondet rigelige Gaver. Men Tvivlen og Bekym ringen, som
desværre ligger os alle altfor næ r, kom strak s og hviskede:
„Ja — men n aar A aret er ude, og I skal begynde det nye Aar,
saa faar I nogle magre Maaneder.“ — Herren være takket;
hidtil har han hjulpet ogsaa i det nye Aar! Januar, Februar
og Marts har b rag t Kirkefondet saa rigelige Gaver, saa alle
Bekym ringerne er bleven beskæmmet.
M en id e t v i a f H je rte t takker M en igheden d erfor, keder v i
fr em d e le s: B liv n u ikke træ t a f a t h jæ lpe K irk esag en . H ver
M a an ed b rin g e r n y e , sto re U d g ifter. S k a l dette H erren s store
Vcerk ib la n d t os frem d ele s føres fr em a d , er d e t d erfo r n ø d
ven d ig t, a t h ver M a a n e d ogsaa b rin g er K irk e fo n d e t n y e , store
Gaver.
Præstevalg.
I Løbét af det sidste halve Aar har vi oplevet, at tre
københavnske P ræ ste r, yngre Mænd i deres kraftigste Alder,
har søgt Embede paa L andet, fordi A rbejdet overvældede dem,
saa at de til Dels var syge af Overanstrengelse.
Dette er noget nyt. Og det mærkelige derved træder stæ r
kere frem, n aar man betænker, at disse Mænd var P ræ ster i
de nye saakaldfe „smaa S o g n e;“ den ene, P asto r Koch i Helle
rup, var selvanden P ræ st for ca. 8000 M ennesker; den anden,
Pastor Th. I. P etersen ved Gethsemane Kirken, var ligeledes
selvanden P ræ st for 10— 12000 Mennesker, og P astor Obel var
sol viredie P ræ st for ca. 17,000 Mennesker.
A rbejdet i disse „sm aa Sogne“ har altsaa
v æ r e t
anstrengende