318 / 469
deres F relser, og en Mængde af de unge havde faaet dybe
Ind tryk af levende K ristendom . Ikke des m indre var der en
k raftig Modstand hos en stor Del af Sognets Beboere.
Kort
før Ju l holdtes der Missionsuge, hvor enkelte Sjæle blev vakte;
men sidst i Janu ar kom der en ny kraftig, aandelig Bevægelse..
Som saa mange S teder begyndte den blandt de unge og bredte
sig først blandt disse, derfra videre i hele Sognet, ogsaa blandt
æ ldre Folk. B landt andre kom et P ar Sogneraadsmedlemm er
til S yndserkendelse og søgte H errens Naade. Ogsaa en gammel
Kone paa 85 Aar, som havde en Søn, der havde væ ret en
troende Mand i en A arrække, fandt i denne Tid sin F relser. I
Løbet af et P a r Maaneder h ar Bevægelsen faaet et saadan t
Omfang, at man har sagt mig, at op imod et Hundrede Men
nesker er kommen til en levende Tro.
Guds Rige gaar frem med Sejr rund t omkring os her i vort
Land. N aar kommer den Tid, da Evangeliet ogsaa her i Kø
benhavn vinder en saadan Magt over Menneskene, at de skarevis
b ryder op fra det overfladiske V erdensliv for at søge F red hos
den Korsfæ stede?
Vi er en Flok, som igennem nogle A ar h ar bedet Gud om
a t se med Naade ned til København og give Folket her en
Besøgelsestid. Og sæ rlig i det sidste A ars Tid er vort Haab
og Forventning ble ven sty rk e t, saa Bønnen er bleven mere
d ristig og frimodig; og sam tidig er den K reds vok set, som
saaledes beder N aade ned over København. Gid den frem
deles m aa vokse baade i Tal og i inderlig Frimodighed.
H erren har paa mange Maader v ist, at ban har Behag i at
gøre vel imod Folket her, og
sta a r M en igh eden sam m en i Tro
og B øn , sk a l r i ogsaa i K øbenhavn opleve store T ing fr a G ud.
J. F. H.
300
Præstepenge og nye Sogne.
Under 5. April er det bestem t, at de 5 „S ognedistrik ter“,
G eth sem ane, Apostelkirkens, Simeons, Brorsons og Fredens,
frem tidig skal være „Sogne“ , og sam tidig er Førslepræ stern e ved
d isse K irker udnævnt til Sognepræster.
Det er den i Fora aret 1904 vedtagne Lov om P ræ stepenge
i København, der har bevirket denne Forandring, — der iøvrigt