103 / 1232
Skr. ang. Næringsloven.
13
1933.
maalets Afgørelse henhører under Domstolene, udtale, at 25 Jau.
Næringsbrev som Vasker og Stryger efter Handelsministeriets
Formening vil være ufornødent, forsaavidt de paagældende
Kunder kontraherer med Vaskeriet, saaledes at den paa
tænkte Ordning i Virkeligheden er ensbetydende med en særlig
Lønningsaftale mellem Vaskeriet og den i Vaskeriets Tjeneste
staaende Chauffør, hvorefter denne oppebærer det Beløb, hvor
med Bestillingerne overstiger Vaskeriets Afregningspris.
Forsaavidt Andrageren derimod optræder som selv
stændig Næringsdrivende og lader Arbejdet udføre ved Hjælp
af fremmed Medhjælp, jfr. herved Næringslovens § 25, maa
Handelsministeriet være af den Formening, at den paagæl
dende — uanset om han lader det hos ham bestilte Arbejde
udføre ved Hjælp af andre Næringsdrivende — vil have at
løse Næringsadkomst som Vasker og Stryger.
Efter den Anledning Sagen dertil giver, bemærkes, at
man med Magistraten er enig i, at personlig Henvendelse
angaaende Optagelse af Ordre paa Vaskning af Tøj kun vil
kunne ske i det ifølge Næringslovens § 29, 1ste Stk. tilladte
Omfang.
Sluttelig tilføjes, at den i Sagen omhandlede Befordrings-
virksomhed under de anførte Forudsætninger efter Handels
ministeriets Formening maa anses som en saadan Bestanddel
af Virksomheden, at særskilt Næringsadkomst hertil ikke vil
være fornøden.
1. Afd. 806. 32.
Justitsmin. Cirk.
til samtlige Skifteretter.
27 Jan.
Paa dertil af Ministeriet for Handel og Industri given ^ r’
Anledning skal man anmode om, at det i de af Skifteretterne
behandlede Dødsboer efter Indehavere af Næringsbreve maa
blive paaset, at Næringsbrevet med tilhørende Duplikat-
eksemplarer i Overensstemmelse med Forskriften i § 16 i
Næringslov Nr. 138 af 28. April 1931 tilbageleveres til den
Myndighed, der har udfærdiget det, inden en Maaned fra
Dødsfaldets Dato.
Nr. 9. Min.-Tid. A. 7— 8.