807 / 1232
Skr. ang. Aldersrente.
7 17
1933.
Hjælp af den Understøttelse, liun modtog fra sin første 10 Juni.
Ægtefælle. Da denne imidlertid ikke fortsat kunde under
støtte hende, maatte hutl henvende sig til Hamborgs For-
sørgelsesvæsen, der fra den 7. Marts 1932 ydede hende Under
støttelse og derpaa anmeldte Hjælpen for Københavns For-
sørgelsesvæsen.
Magistraten satte sig herefter i Forbindelse med paa
gældende, der forklarede, at han ikke ydede sin separerede
Hustru Støtte. Siden 1. April 1931, da han uden Pension
blev afskediget fra Hærens Munderingsdepot, havde han intet
fortjent, men væsentlig levet af Støtte fra Familie og ved at
realisere sine Ejendele. Paagældende laa iøvrigt i Skilsmisse
forhandlinger med sin Hustru, fra hvem han blev skilt ved
kongelig Bevilling af 23. Juli 1932, uden at nogen af Parterne
skulde bidrage til den anden. Da paagældende var hjemme
hørende i København, tilsagde Magistraten Hamborg For-
sørgelsesvæsen Refusion med % af den Hustruen ydede
Hjælp, hvorefter Magistraten — som foran anført — har
betalt 140 Mk. 25 Pfg.
Paagældende har nu overfor Københavns Magistrat for
klaret, at det aldeles ikke har staaet ham klart, da han i sin
Tid gav Møde angaaende Henvendelsen fra Hamborg For-
sørgelsesvæsen, hvad det egentlig var, Forsørgelsesvæsenet
vilde ham. Paagældende mener, at han ikke særlig er blevet
underrettet om, at den Hjælp, der blev ydet Konen, var
Fattighjælp, og endnu mindre, at det var Fattighjælp, der
kunde faa Indflydelse paa hans Forhold. Det er hans Op
fattelse, at man vel har berørt Forholdet til hans Hustru,
men
ikke
afkrævet ham noget Beløb, og han vil saaledes
have været ganske uvidende om den omtalte Hjælps Be
skaffenhed. Havde han virkelig vidst, hvorledes Sagen laa,
vilde han ubetinget havde gjort Udvej for at skaffe Pengene,
da han under ingen Omstændigheder vilde modtage Fattig
hjælp.
Heroverfor har Magistraten udtalt, at Magistraten uanset
at samme efter Forsørgelsessagens Akter var gaaet ud fra,
at paagældende var klar over Forholdet, dog ikke nu mod