148 / 174
133
hvilken Forskrivelse vi gjengive
in extenso
som et
karakteristisk Dokument fra hine Dage.
Anno
1 7 1 1, den 1.
December
: lod
Sr. Christian
Nergers
forhen Elskelige Hustru Salig
Catharine M ar
grethe Falkeisen
os tvende underskrevne til sig kalde,
efter at hun dagen tilforn var bleven deelagtig i sin
Frelseris hellige Legem og Blod, og sagde nu er det
den sjette Uges dag siden mit Bryllup. Og saasom hun
vel fornam at hendes Sygdom ville blive til døden saa
ønskede hun gierne at hendes Kiere Mand kunde efter
hendes afgang være fri for hendes arvingers Tiltale, nogen
arvedeel efter hende at bekomme, efterdi hun ikkun lidet
eller intet hafde foroget hans Boe og Middel. Derpaa
tilspurte Vi hende, om det var hendes betenkte Raad
og fri Villie, at ingen uden hendes Mand skulle arve
hende, hvortil hun svarede ja og sagde, at Gud skulle
være hendes Vidne dertil, ydermere spurte mand hende,
om mand skulle forfatte noget skriftligt derom, og om
hun ville og kunde det med egen Haand underskrive,
hvortil hun svarede, jeg er saa afmægtig, at jeg ikke
kand røre min Haand formedelst det tilfælde under min
Arm (Pestbylder?), og hvorledes skulde jeg da kunde
skrive, jeg meener at det er nok, at I tvende hører mine
Ord og kand vidne det med min Mand, naar jeg er død
og borte.
Sr. N erger
bad, at hun intet skulde bekymre
sig dermed hand ville formode at Gud endnu skulle spare
hende denne gang saa de skulle begge blive fri for
Arvingers Tiltale paa begge sider; Men dertil svarede
den Salig
Matrone
min Hierte Mand! du seer vel at her
er intet andet for mig end døden, og Gud som har samlet
os vil nu skille os ad igjen, lad det være, som jeg siger,
jeg vil ikke at mine arvinger skal have noget imod dig
eller giøre dig fortræd efter min død, og I Hr. Peder
og
Monsr.
Phi l i p skal være hans Vidner dertil. At