146 / 174
paa Orgelet i Vor Frelsers Kirke, ogsaa Stukkaturværket
under Hvælvingerne i samme Kirke maa antages at være
gjort af ham 465). Med at faa sin Betaling af Kongens
Kasse for ydet Arbejde og sine til Materialier udlagte
Penge havde det ofte store Vanskeligheder for ham, og
flere Gange, saaledes 2. Maj 1692, — hvor han »aus
hochst drangender Noth« bønfalder Christian V om at
betale ham de 1338 Rdl., han nu i fem Aar har havt til
gode hos Monarken for Arbejde paa Kronborg og Frede
riksborg,— og 4. Nov. 1696 — se foran S. 21 — klager
han sig gudsjammerligt 466). Han kaldes ofte Hofbilled
hugger eller kongelig Billedhugger, han havde Bestalling
»at være Voris Steen og Bildthugger« 467) og hans Bo
blev behandlet af Borgretten som andre Hoffunktionærers
og Hofkunstneres, men han ses desuagtet ikke at have
nydt fast Løn af Kongens Kasse.
Nerger synes at have været en overordentlig foretagsom
Mand og at have havt en Hob Jern — sagtens alt for
mange — i Ilden. Foruden at være Billedhugger og Sten
hugger og Stukkatør skar han i Træ og Elfenben, lavede
Spejle og gjorde Projekter: 12. Marts 1677 fik han Penge
paa Haanden »for en
jntension
(o: Invention), at shjude,
Granater ud aff«, 25. April s. A. 100 Rdl. »paa regnshab
til de Bøsser at shjude Granater ud aff«, 3. Maj s. A.
100 Rdl. »paa Regenshab til de Kunstbøsser at forfærdige,
som shjudes Granater ud aff«, 22. s. M. atter en lignende
Sum i samme Øjemed, 2. Nov. s. A. femten Daler »for
en
Model
, aff Berg Werch, Hans Kongl. Høyhed bekom
forgangen Ny Aar« osv. 46s). I sine sidste Aar anlagde
han sammen med Kapitajn Johan Georg Moht smann
eller Mos tmann en Tømmerhandel og kom 1703 efter
sin Kompagnons Død i Strid med dennes Arvinger, en
Strid, som det trak længe ud med, og som gik til Højesteret,
hvor den endnu verserede i 1708, da Nerger døde 469).