141 / 174
126
men i »denne svage Tid« havde dette ikke kunnet lade
sig gjøre. Dokumentet er underskrevet af Vitterligheds
vidnerne »vore fornemme Venner, den Velerfarne Mand
Sr. Got t f r i ed Robe l ,
Chirurgus,
og Sr. Hans Scho-
bel, Borger og Kleinsmed« 446). Peder Jochumsen døde
faa Dage efter og blev 8. Novb. jordfæstet i Petri Kirke.
Hans Enke ægtede senere (8. Juli 1712) en anset kjøben-
havnsk Borger, Me l chi or Fr i edr i ch Ze i se , Guldslager
i Helliggjæststræde, — hvor hans Hus med en prægtig
gammel Stendørkarm endnu er at se 447), — Søn af
Chr i s t o f e r Ze i se (død 1689), hvis Gravmæle endnu i
slemt medtaget Tilstand staar ved Muren om Petri Kirkes
Urtegaard, — og blev ved ham Stammoder til den tid
ligere i Danmark og Hertugdømmerne vidt udbredte
Zeiseske Slægt, til hvilken ogsaa vor berømte Kemiker
Vi l l i am Chr i s t o f e r Ze i s e (død 1847) hørte*). —
Fra Malerne gaa vi over til Bi l l edhugger ne . A f
dem have vi i de foranstaaende Blade lejlighedsvis nævnt
Truchon, Ner ger , St urmbe r g , Warnhe im, And r e a s
og Di de r i k Ge r cken , R e y e r , Roht , Schwabe ,
Ni eme y e r og »die Beeden Hollandischen Bildhauer«.
Da n s k e Billedhuggere var der jo, som vistnok
Læseren bekjendt, meget faa af de i de Dage. Hvor
ledes skulde der ogsaa kunne være saadanne? At der
fandtes danske Malere, — dem, vi nys have nævnt, —
er allerede til at forbavses over. Hvor skulde Malere
og Billedhuggere lære herhjemme? Hvem skulde uddanne
*) A f den Zeiseske Slægts endnu levende Medlemmer vil jeg nævne
Kantor i Kjøbenhavn Jo h . M a rtin Z e is e og hans Søster, Vice-
politidirektør R a v n s Hustru, samt den ældgamle lyriske Poet
H e in r ic h Z e is e i Eimsbiittel ved Altona. Denne sidste, født
som dansk Undersaat, oplært og uddannet i Kjøbenhavn, hvor han
sad ved V. C. Zeises og H. C. Ørsteds Fødder, har desuagtet
ved mange Lejligheder og ikke mindst i sine for nogle Aar siden
offentliggjorte autobiografiske Meddelelser448) vist sig lidet sym-
pathetisk mod Danmark.