142 / 174
127
dem? Hvor var Akademiet, deskulde studere ved? Hvem
skulde sørge for, at de kom til Italien? Og betale for
dem? At Enevoldsherskeren i Ny og Næ sendte ganske
enkelte Malere: K r o c k , Car l Chr i s t i an Got t l i eb,
Magnus Be r g , Laxereren B r a c h t s Søn, til Udlandet,
kunde være godt nok for dem, men skulde ikke hjælpe
stort paa de andre, der maatte blive hjemme. Og Billed
huggerne — om der fandtes saadanne her hjemme, —
vare endnu værre farne; dem sendte man ikke til Paris
eller Rom, de vare jo kun »Stensnydere« og »Gips-
arbeiter«, vilde de uddanne sig, maatte de selv om det,
det vedkom ikke Regeringen.
Det kan derfor ikke undre nogen, at f r emmede ,
udenlandske Billedhuggere søgte her til vort Land, i
Christian V ’s og navnlig Frederik IV ’s første Tid, da
der for kongelig Regning byggedes saa meget, og hvor
der derfor var god Brug ogsaa for Billedhuggere. Vi finde
derfor her i de Dage Sachseren Ne r g e r og Thoma s
Qu elli nus fra Antwerpen og l ’ Amo u r e ux og hans af
Kone, Broder, Svoger og medbragte franske Arbejdere
bestaaende Hale, og Truchon , ligeledes fra Frankrig,
og noget senere Pe t zo l dt fra Sachsen og le C le r c fra
Frankrig og hele Hobe af kunstfærdige Stukkatører fra
det Venezianske, hvor jo i sin Tid Kronprins Frederik
havde gjort sig bekjendt som Mæcen og Kunstelsker —
eller i det mindste som Kunstnerven, — og da endelig
ogsaa »de to hollandske Billedhuggere«.
Om disse fremmede *) skulle vi ret straks tale, for saa
vidt de vedrøre vort Æmne. Men først om de danske.
Vi antage, — skjønt det ikke er sikkert, — at Reye r ,
Roh t , Schwabe , Ni eme y e r , S t urmbe r g og Warn-
*) Flere af dem maatte, karakteristisk nok for de Tider, tage Borger
skab i det kjøbenhavnske »Billedhugger«-Lav for at kunne nære
sig for dets »Forfølgelser«, som N e r g e r i 1693, Q u e llin u s
10. Dec. 1703, (L. S c h w a b e 1695).