25 / 97
Byggeriet i K jøbenhavn v a r ret betydeligt i den saakaldte
Guldbergske Periode, og den fremmedes som sædvanligt, ved at
der tilstodes de byggende Indkvarteringsfrihed i kortere eller
længere T id (indtil
30
Aar).
Men gav alle disse Lettelser for de byggende, disse L y s t
til at bygge, saa fremtvang de ogsaa mærkelige og vid trækkende
Fo rd ring er fra disse.
* i
Saaledes i
1770
, hvo r en Brygger Olaus Baadt, der ejede
seks smaa uanselige Vaan inger i Norgesgade (Bredgade), tilbød
at nedrive disse Huse og i Stedet derfor opføre nye, saafremt
Regeringen vilde laane barn
16000
Rdl. mod T ilbagebetaling i
16
Aar og
3
pCt. Rente, samt give ham »Expektance« paa den
første ledige Auktionsdirektørtjeneste i K jøbenhavn eller paa
Stempelforvalterembedet ved Øresunds To ldkamme r.
Man v a r omtrent ved at opfylde dette
ret
beskedne Ønske,
da de omhandlede Vaan inger »vare til største Vanzir« for oven
nævnte Gade; men tilsidst fandt Regeringen dog, at Fordringen
v a r for stærk, og Sagen blev henlagt.
Undtagelserne fra Byggebestemmelsernes strenge Fo rd ringer
hørte ikke til Sjeldenhederne, selv om det ofte stred mod B r an d
forordningen, og Magistraten havde gjo rt Indsigelse. Overfor
Amalienborgkvarteret v a r Autoriteterne stadig villige til at bringe
Ofre, idet man stadig haabede, at dette skulde blive et aristo
k ratisk og fornemt Kvarter.
Efter Stadsbygmesterens Død skulde denne Post atter
besættes.
Der meldte sig flere Ansøgere, deriblandt liere Ikke-Arki-
tekter, hvorfor det ved kgl. Resolution bestemtes, at »Die Aca-
demie soll den geschicktesten von den
3
a u f Reisen sich befin
denden Pensionairs vorschlagen, und der soll es haben«.