29 / 97
tidens Bygn ingsinaad e og fremdrager mange Punkter, som vi
den Dag i Dag kan kendes ved, hvorfor nogle a f disse frem
drages.
Fø rst paataler Forfatteren det uheldige ved at overdrage
Byggearbejder gennem Licitation til den lavestbydende, idet dette
fører til, at Entreprenøren søger at opføre Bygn ingen paa den
mindst bekostelige Maade.
Dernæst paatales Funderingen , som ikke udføres med til
børlig Forsigtighed, hvo rfo r Hovedmurene i de opførte Huse
ofte viser store Revner.
Forfatteren paataler ogsaa det uheldige i at grave sig ned
i Jo rd en , og der indrette Kældere til Beboelse, hellere maa man
benytte disse til Oplag for Brændsel, som man nu til stor Skade
for Bygn ingernes Tage lægger op paa Lofterne. Derved kan saa
den første Etage lægges lige med Jo rdoverfladen og benyttes til
Forretningslokaler, dels for Købmænd og dels for Haandværkere.
Som man ser, et Forslag, der først rigtig er trængt igennem
i vor Tid.
Forfatteren paataler endvidere det uheldige i, at man for
at faa sine Huse saa højt takserede som muligt, anbragte saa
overordentlig mange V induesfag, idet Husene dengang nemlig
takseredes efter saa og saa mange Vinduesfag, hvo rfo r Pillerne
indskrænkedes til del mindst mulige.
A f den Grund havde man i
1795
drevet det til at opføre
5
Etages Huse med en Pillebredde a f
11— 12
Tommer.
Dette havde til Følge, at det ved P laka t a f
4
de J u l i
1795
blev bestemt, at Pillerne i nye B ygn inger ikke maaite have
mindre Bredde end
1
Alen.
En saadan Bestemmelse om Pillebredde træffer man først
igen i den nugældende Bygningslov.