f t
e r
dette korte T ilbageb lik paa de Fo rho ld , som frem-
tvang den nødvendige B ygn ing slov for det private Byg-
geri, fremføres nogle ukendte T ræk om Stadsbygmester
Mallings L i v i de s y v Aar, han kom til at virke under disse
nye Omgivelser.
Malling v a r nu en gammel Mand, som i
48
Aar havde
virket i Stadsbygmesterembedet, og var ikke saa lidt a f en Særling.
Han boede de senere Aar paa Nørregade ligefor F r u e Plads,
hvo r en a f hans Søskende holdt Hus for ham.
Indenfor Fam ilien kaldtes han altid for Per eller Per P r o
fessor, og naar K lokken v a r henad Femtiden om Eftermiddagen,
saa man Professoren komme over F r u e P lads i sin graa F igu r
frakke og — Vinter eller Sommer — uden Overfrakke. Paa
Hovedet sad den høje — Gud ved hvo r gamle — Hat, rød a f
Solens Straaler, pjusket a f Regnens Stænk.
F r a Vinduet blev Per Professor altid observeret, og aldrig
saasnart v a r han set, før Maden blev sat paa Bordet.