44 / 97
Na a r han saa havde spist, rejste Professoren sig tor at
gaa sine bestemte Antal Gange frem og tilbage over Gulvet,
medens han i en halvt syngende, halvt brummende Tone, sang
nogle Strofer a f een og samme bestemt Melodi.
V a r saa det normerede Antal »frem og tilbage« over Gulvet
besørget, drejede Professoren pludselig om, og uden at sige et
Ord, gik han ud ad Døren og op paa sit Kvistværelse, hvor han
lukkede sig inde.
Paa dette Kvistværelse blev der ligesom paa hans Kontor
aldrig fyret i Kakkelovnen , ligegvldigt hvor streng Kulden end
v a r; og hvad han saa bestilte Resten a f Tiden, ved man ikk e;
thi her og paa dette T idspunkt vovede ingen at forstyrre ham.
Fø rst om Morgenen henad Titiden gensaa. man atter P ro
fessoren, naar han kom ned for at faa sin Morgendrik, halvt
Kaffe og halvt Te. Derefter havde Tjenestepigen Adgang til
Kvistværelset, og Stadsbygmesteren søgte sit Kontor, for alter
ved Femtiden at vise sig paa samme Maade, gaaende paa den
samme Side a f Pladsen, syngende de samme Strofer efter Maden
og paa ny lukkende sig inde paa sit Værelse ved Sekstiden.
Saaledes gik Tiden uforandret; men en Morgen kom P ro
fessoren ikke ned; man forandredes og gik op og kiggede, da
der vedblev at være stille indenfor, gennem Nøglehullet.
Indenfor saa man Professoren sidde i det blotte Linned
paa Gulvet. En Smed blev hentet, og man kom ind. E t apo
plektisk Anfald havde ramt ham, ganske sikkert tidligt om A f
tenen; thi han v a r ganske kold. Nu blev han bragt til Sengs;
men to Dage efter —
3
die Maj
1863
døde han.
Efter hans Begravelse blev hans betydelige Bogsamling,
som ingen maatte røre, medens han levede, og som han havde
arvet efter sin forgudede F ad er Ove Malling, ordnet til Bortsalg.