82 / 97
vore Dage ogsaa mere og mere op for de byggende — at det er
lige dyrt, h vo r m an lægger Stenen, men det er ikk e ligegyldigt,
hvorledes
man lægger den — og at Straffen for et daarligt An
læg begynder den Dag, Haandvæ rkerne forlader det færdige Hus.
H idtil havde de A rkitekter, der havde Afgang fra A kade
m iet holdt sig noget tilbage fra at tegne borgerlige Huse, men i
Slu tn ingen a f Aarhundredet, hvo r der ude i L ivet begyndte at
røre sig en bedre Forstaaelse a f A rkitektur, kastede den yngre
Generation sig med Iver over det private Byggeri, og det viste
sig, at Arbejdsfeltet v a r stort nok, til at en meget stor Stab
a f saavel ældre som yngre A rkitekter baade med og uden A f
gang kunde tjene deres Brød.
Der er nu for T iden en L y st til at gennemarbejde P ro jek
terne, en O ffervillighed fra B ygherrerne til at bekoste, og en
F o rstaa else hos Pub likum a f A rkitektu rens Gode.
Det er nem lig ikke ligegyldigt, hvorledes vore Huse ser ud,
thi det er disse, der giver Gaderne Harmoni og Stemning, og
da man stad ig tid lig eller sild ig færdes i disse, forplanter Skøn
h edsind trykkene sig u vilk aa rlig t til Sindet.
Og er dette vak t, føres det med Lethed over paa alle
andre Fo rho ld i L ivet.
L ad det derfor væ re A rkitekternes Opgave for Frem tiden
i hvert enkelt T ilfæ lde at skabe det bedst mulige frem , og Lysten
m aa nu være saa meget større, idet vi har dygtige Haand-
væ rkere til at føre Tankern e og Ideerne ud i Livet.
Tæ n k er man tilbage paa alle de Byggearbejder, som er ud
førte siden Bygn ingskomm issionen stiftedes, maa man forbavses
over det Held, der h ar fulgt d isse ; thi de Uheld, som h ar fundet
Sted, er i Fo rho ld til A rbejdernes store Antal for lidet at regne.
Det første store Uheld fandt Sted Fredagen den
15
de Ja -