86 / 97
Som en Mur saa stille, ak!
B itre K a lk e Muren drak.
K alken sp illed ’ den et Puds,
I kan tro, der laa et Hus!
Lejlighederne de faldt,
Grunden v a r — h ar m an fo rtalt:
H aandvæ rksfo lkene de vilde
H a’e endnu et Rejsegilde.
Se, h insides A xelliu s
L igge r ogsaa Sand og G ru s;
Der en B ygn ing stod en Stund
Uden nogen rigtig Grund,
Saa der kom en K risis fæ l:
A rbejdet ned la’e sig se lv ;
4
b lev til 1 Etage,
Der v a r ikke mer Passage.
I den dunkle Gasvæ rks-So l
S idder E h lers i sin Stol;
K inden luer dobbelt rød,
Barnet h ar han paa sit Skød,
J a , den lille B ygn ingslov,
Se, hvo r yndigt ind den sov,
D rømm er om P arag raffer smukke
I sin lille pæne Vugge.