10 / 52
I
den Aarsberetning for 1934, som N a t i o n a l f o r e n i n
g e n t i l T u b e r k u l o s e n s B e k æ m p e l s e for nylig
har udsendt, skriver Formanden for dens københavnske
Kresforening, Professor, Dr. med. H. J. B i n g (pg. 27) i An
ledning af, at Nationalforeningen pr. 1. April 1935 bar over
givet de københavnske Tuberkulosestationer til Københavns
Kommune, at
»Forholdene har fort med sig, at kun en en
kelt af Lægerne er gaaet over til de nye Forhold. Det er
for Kontinuitetens Skyld meget beklageligt
«. Da imidlertid
hverken Nationalforeningen eller Professor Bing — enhver,
der læser nedenstaaende, vil forstaa a f gode Grunde — om
taler, hvori de »
Forhold
« bestod, der medførte, at veltjente
og veltjenende Specialkolleger er erstattet med en Kres af
yngre og unge Kolleger, af hvilke ingen tidligere har haft
med Tuberkulosestationsarbejde at gøre, mener jeg, at Kor
tene for en Gangs Skyld maa lægges paa Bordet til Belys
ning af, hvilken Uret og Forhaanelse af al Saglighed den
danske Lægestand tolererer ved ikke at protestere imod, at
man i Videnskabens Navn lader haant om al
virkelig
Sag
kundskab og om de Kolleger, der i Tuberkulosestations
arbejdet gennem Aarene har baaret Dagens Byrder, men
derfor ogsaa sidder inde med Aarenes Erfaringer. Og der
er saa meget desto mere Grund til at gøre Hede for alt, hvad
der er sket i denne Sag, som en saadan Redegørelse bliver
et Stykke moderne dansk Lægehistorie, et Stykke, der i den
Grad er præget af Ringhed, at den
maa
skrives — om der
endnu skulde kunne findes Vej ud af denne.
I den de sidste Aar herhjemme stadig standende Drøftelse
af Nødvendigheden af en Nyorientering af den københavn
ske Tuberkulosebekæmpelse har vi paa Tuberkulosestatio