TilOpgør

har det ikke været muligt at faa alle de københavnske, sanocry-

sinbehandlede Tilfælde lagt frem, men efter hvad vi paa Tu

berkulosestationerne skønner om dette Middels Virkning, synes

det, at f. Eks. Øresundshospitalets Sanocrysinkonto repræsen

terer ‘/io af samme Hospitals samlede Medicinforbrug, ikke at

være sagligt begrundet.

Jeg kan give Dem et Eksempel paa, hvordan man i National

foreningen bed ømmer den Myndighed, med hvilken vi udtaler

os om Tuberkulosespørgsmaal. For et Par Aar siden anmeldte

Prof. Knud Faber i U g e s k r i f t f o r L æ g e r et tysk Indlæg

om Sanocrysin, i hvilket Forfatteren, der synes at have studeret

Spørgsmaalet i København, roste Sanocrysinet i høje Toner.

Efter min Formening var Afhandlingen særdeles slet. Den blev

meget rost af Prof. K. F., men ikke længe efter blev Forf. gan

ske desavoueret fra 3 forskellige Steder i Tyskland, hvor man

havde gjort hans Forsøg efter med praktisk talt negativt Resul

tat. Det, der imidlertid var det mest interessante ved Prof. K. F.s

Anmeldelse, var en lille Fodnote, i hvilken Professoren haanede

Dr. Kjer-Petersen, fordi denne vovede at udtale sig om Sano-

crysinets Virkninger, skønt han i en længere Aarrække ikke

havde været paa noget Hospital. Her har De i en Nøddeskal

Nationalforeningens Syn paa Tuberkulosestationernes Myndig

hed. Som om det ikke netop var os, vi der ser, hvordan de be

handlede Tuberkuløse klarer sig ude i Livet, der sidder inde

med størst Erfaring om Virkningen og Værdien af et Middel

som Sanocrysin som overhovedet om al københavnsk Tuber

kulosebehandling. Men videre er man altsaa endnu ikke kom

met i Danmark med Hensyn til Forstaaelsen af, at ogsaa de

Læger, der arbejder i et lægeligt-socia/f Arbejde, bør have et

Ord med i Laget.

Enhver vil forstaa, at vi paa Tuberkulosestationerne, der saa

godt som ikke fik nogen Støtte fra Institutionen, i hvis Arbejde

vi var, har været et let Bytte for den uretfærdige Kritik, der

ganske saa væk fra de fortvivlede Arbejdskaar, der blev os budt,

og kastede al Skylden for Manglerne ved det københavnske Tu

berkulosestationsarbejde over paa Tuberkulosestationerne.

Den fornemste til at sætte ondt for os paa Tuberkulosestatio

nerne har D r . K. H. B a c k e r været. Ingensinde har han und

ladt at benytte Lejligheden til at forkynde, at Tuberkulosesta-

tionernes Arbejde i Lægers og Lægfolks Øjne er saa slet estime

ret, at det ikke er muligt, som Dr. B. ynder at sige det, at drive

Patienterne ind paa Stationerne.