TilOpgør

Det ligger i Sagens Natur, at, da ovenstaaende er et Refe

rat a f et

Diskussionsindlæg

og ikke af et forud tilrettelagt

Foredrag, maa det have et noget spredt og improviseret

Præg, hvorfor jeg med samme som Grundlag — hvad der

undskylder mulige mindre Gentagelser — i det følgende

nærmere skal gøre Rede for den Nyorientering, der har ta

get sin Begyndelse 1. April 1935, saaledes som vi Tuberku

losestationslæger maa se paa samme.

Med Hensyn til Forholdet mellem Nationalforeningen og

dennes københavnske Kresforening, under hvilken Tuber

kulosestationerne sorterede, bemærkede Professor K n u d

F a b e r i sin Replik (se Hospitalstidende 1. c.), at man i

Nationalforeningen havde overladt den københavnske Kres

selv at tage Vare paa Tuberkulosestationerne og deres Ar

bejde. I Virkeligheden har Landet ligget saaledes, at de to

Bestyrelser gennem mange Aar ikke har kunnet komme paa

Talefod med hinanden, hvad der naturligvis var hindrende

for alt Samarbejde. Som om Prof. Faber ikke, hvis

han

havde villet det, og hvis han — vor store Arbejdsgiver —

havde skænket vort Arbejde blot en Smule Interesse, for

Aar og Dag siden paa mangfoldig Vis og Gang paa Gang

kunde have ladet Nationalforeningen række os en hjælpende

Haand.

Prof. Faber betegner min Paastand om, at Nationalfore

ningens Interesse for københavnsk Tuberkulosearbejde sam

lede sig om Sanocrysin som —

»forvirret Vrøvl*.

Ikke desto

mindre hævder jeg, at den væsentlig er rigtig og skal ¡øv

rigt benytte Lejligheden til nogle yderligere Bemærkninger

om Sanocrysinet.

Enhver ved, at det er Prof. Faber, der — uden at være

Tuberkulosespecialist — med sin Prestige har dækket Sano

crysinet herhjemme, bl. a. i Ly af hvilket Dække det M ø 11-

g a a r d s k e Firma har tjent sine store Penge, ja, Prof. Fa

ber er end ikke veget tilbage for paa en international Tu

berkulosekongres — uden i sit Foredrag at gøre opmærk