TilOpgør

Hospitalet — og det er jo i Virkeligheden dér, at Tuberkulose-

bekæmpelsen gaar paa Livet løs. Tuberkulose set fra en Over

klassespecialists Konsultationsstue er noget helt, helt andet end

Tuberkulosebekæmpelse i København, ligesom det er lidt van

skeligt at forstaa det sagligt berettigede i, at en »

Tuberkulose-

læ g e

«, der aldrig har været paa et Sanatorium — med Tilside

sættelse af sagkyndige Kolleger — skal være Autoritet, naar

Københavns Tuberkulosebekæmpelse skal ledes ind i ny Baner.

Ogsaa jeg finder, at Overlæge Lassens Foredrag var udina*r-

ket. Jeg er ganske enig med Overlægen i, at Tyngdepunktet i

et Tuberkulosestationsarbejde er de

» aabne H jem*.

Men trods

vore elendige Arbejdskaar her i København har vi dog paa dette

Omraade naaet det samme som Aarhus. Vi er i Forbindelse med

forholdsvis lige saa mange »aabne Hjem« som Aarhus. Og uden

at være ubeskeden synes jeg nok, at Overlæge Lassen kunde

have om ikke andet saa antydet, at der er Omraader — som

f. Eks. dette sidste — hvor Tuberkulosestationen i Aarhus høster,

hvad vi i København har saaet. Jeg er derimod ganske uenig

med Overlæge Lassen i, at en Tuberkulosestations Arbejde kan

vurderes, uden at man faar noget at vide om Stationens

Øko

nom i.

Hvad koster f. Eks. de mange Røntgenfilms i Aarhus,

og er det en forsvarlig Ordning, at Chefen for Røntgenklinik

ken sammesteds faar Betaling — 4 Kr. — pr. Film? løvrigt er

Overlæge Lassen vist ikke klar over, at han af vore Modstan

dere ved alle mulige Lejligheder udnyttes taktisk mod os: A a r

h u s T u b e r k u l o s e s t a t i o n fremstilles atter og atter som

den Lysets Engel, i Skæret af hvis Hvidhed Tuberkulosestatio

nerne i København bliver det yderste Mørke.

Destoværre er Dr. T h . M a d s e n , Seruminstituttet, ikke til

Stede i Aften. Ellers vilde jeg til ham have sagt, at det ikke er

rigtigt at tro, at alt er gjort med, at epidemiologiske Studier ta

ges op. Thi dels har vi — ogsaa uden nogen R o c k e f e i l e r

i Ryggen — udført saadanne paa Stationerne i København —

jeg henviser saaledes til Ostenfelds og mine Pirquetundersøgel-

ser — dels skal og maa Tyngdepunktet i et Tuberkulosestations-

arbejde hvile i det kliniske Arbejde — det almindeligt kliniske

og det socialt-kliniske, hvorfor det er meningsløst at tro, at man

kan likvidere en Stab erfarne, specialuddannede Tuberkulose

klinikere for at erstatte dem med praktisk talt uerfarne.

Det er saare betegnende men ganske misvisende, at Tuber-

kulosestationen nu skal kaldes

»D iafjnosestationen*

— som om

Diagnoser var Tuberkulosestationernes Hovedopgave. Og jeg