OmordningOgNybygningAfFattigvæsent

meget snart gik over til at blive det og i en lang Aar

række ja næsten i et Aarhundrede havde Karakteren af

et saadant, medens Pleje-Stiftelsen eller, som den kaldtes,

Lemme-Stiftelsen mere og mere traadte i Skygge lige

over for Hospitalets anden Bestemmelse, der stadig blev

den mere og mere prædominerende. Ved denne Udvik

ling af Forholdene kunde det let ske, og skete det ogsaa

virkelig, at Lemme-Afdelingen paa Almindelig-Hospital

i den almindelige Bevidsthed fik en noget uhyggelig og

lidet tiltalende Kolorit, en Kolorit, som til Trods for alt,

hvad der er gjort for at hæve denne Plejestiftelse lige

fra det Øjeblik af, da det egentlige Syge - Hospital ud-

sondredes fra det ved det ny Kommune-Hospitals Opret

telse, ingenlunde har tabt sig hverken i den almindelige

Bevidsthed eller særlig hos dem, hvis sidste og eneste

Tilflugtssted det saa ofte bliver og maa blive. Lad ogsaa

saa være, at denne Følelse af Modvilje, der endnu

jevnlig fylder saa Mange navnlig af de værdige Individer

ved Henvisning som Lem til Almindelig-Hospital — og

for dem vil det efter Forslagene fremtidig jo fortrinsvis

være bestemt — naar de først have lært deres Tilflugts

sted at kjende og have fundet sig tilrette i det, lidt efter

lidt tabes og overvindes, og lad saa være, at den tidligere

Modvilje hos de Fleste end ogsaa afløses af en Følelse

af Tilfredshed med de Forhold, under hvilke deres sidste

Aar lienrinde, saa maa det dog vistnok anerkjendes, at

det ved en Stiftelse som den, Talen er om, ikke er nød

vendigt, ikke en Gang, at Navnet og de derved saa let

paany opdukkende Ideassociationer have noget Afskræk

kende og Tilbagestødende ved sig, men at det lige over

for de Individer, om hvilke der her saa godt som ude

lukkende vil være Tale, neppe en Gang er rigtigt. Deres

Lidelse, deres Alderdomssvaghed og deres i Forhold til

tidligere Aar trykkende Vilkaar ere alt en saa stor

Byrde, at den ikke en Gang for deres Opfattelse bør'