optaget dette, m en har trods O pfordringen i næ vnte Bilag
ikke fundet Anledning til at frem kom m e m ed noget positivt
Forslag til Løsningen af denne O pgave.
Flertallet i K o m
missionen har ikke desto m indre sluttet sig til dette paan y
optagne Forslag, m en uden at angive en V e j, hvorefter det
skulde kunne gennem føres; denne Frem gangsm aade ligner
overordentlig m eget den i 1908 fulgte, da der fra Stadens
H ovedbogholderi frem kom Forslag
til
en K assekontrol
ordning uden Angivelse af M aaden, paa hvilken denne kunde
gennem føres, og Følgen heraf var, et M erarbejde for 5
—6
M ennesker; hvis m an nu atter skulde følge en fra sam m e Side
udkastet Tanke, der tager sig sm ukt ud, uden a t paagældende
Forslagsstiller er pligtig til at udform e Tanken i et positivt
Forslag, turde Konsekvenserne herved blive endnu alvor
ligere og kostbarere end den G an g; m an m aa erindre, at Talen
her er om en m eget stor A dm inistration og at enhver F or
andring i større Stil m aa være vel undersøgt, forinden m an
vedtager at foretage denne.
Jeg har rettet den Forespørgsel til den fungerende
K om m ission sform an d:
»H v em skal udarbejde Forslaget, og hvem skal kunne
gennem føre det?
uden at faa andet Svar end angivet i Flertalsbetæ nkningen,
Pag. 21.
K ernen i hele Forslaget er jo, at m edens tidligere A d
m inistrationen har ledet M aaleraflæsningen, R egn in gs-B og
holderiet og U dskrivningen sam t Inkassationen, saa vilde
Forslaget, helt bortset fra, at det form entlig ikke kan gennem
føres, m edføre, at disse H ovedfaktorer baade for Gassens og
Elektricitetens V edkom m ende blev fuldstændig underkastet
V andpaafyldningens Ordning og Ledelse i Gasværkernes
Ingeniørkontor; skulde Forslaget kunde tæ nkes gennem ført,
m aatte M aalerkontrollørerne, hvis A rbejde dog ikke er af
egentlig teknisk A rt, atter, som før 1902 var Tilfæ ldet, hen
lægges under M eterkontoret.
Foruden de i Bilag 27 b anførte Indvendinger m od
Forslaget, skal jeg bem æ rke:




