25 / 61
Højbroplads i fortid og nutid
Oprindelig var Nybørs renæssancehuse kun en husrække som mange
andre i datidens København og i sammenligning med disse næppe særlig
paafaldende. Det synes derimod nogle af de huse, der under byens op
blomstring paa Christian IV’s tid opførtes paa nutidens Højbroplads, at
have været. »Renæssancehuset« nr. 5, hvor assurancefirmaet Aug. Borgen
har til huse, giver dog kun en svag afglans af kvarterets tidligere skikkelse.
Som torv er Højbroplads først opstaaet efter byens anden store brand 1795
paa bekostning af de to stræder: Højbrostræde mod vest, der laa mellem
Gammelstrand og Amagertorv, og Store Færgestræde, der fulgte husræk
ken langs Højbroplads østre side. Medens dette skal være opkaldt efter et
færgested, der endnu langt ind i det 17. aarh. laa for enden af det ved kana
len, og som var tilholdssted for de færgemænd eller »møndrikker«, der be
sørgede overfarten til de mange smaa holme ud for København, skyldte
Højbrostræde broen, der førte over til Slotsholmen, sit navn. Det var da
ogsaa den vigtigste af de to stræder, for igennem den gik al færdsel fra
byen til slottet, idet Højbro til middelalderens slutning var den eneste bro
forbindelse til Slotsholmen. Selv om den først omtales 1342, er det dog
meget sandsynligt, at den er bygget samtidig med, at Absalon 1167 opførte
sin borg paa den nuværende Slotsholm. Dens ældste navn var Blithebro,
men allerede 1359 kaldes den »Magna pons« - den store bro. Første gang den
nævnes under sit nuværende navn er 1433.
Mange dramatiske begivenheder er knyttet til den. Her væltede saaledes,
fortæller sagnet, rigsraad Oluf Axelsen Thott en vogn i vandet, som til
hørte kongens, Erik af Pommerns frille, Cecilie, hvorefter han paa en
meget uhøvisk maade skal have klappet hende paa bagen og bedt hende
hilse kongen og sige, at hun ville komme til at skille ham fra riget. Det var
ogsaa paa denne bro, at den mægtige rigshofmester Poul Laxmand den 22.
juni 1502 paa vej til sit hjem fra et møde med kong Hans paa slottet blev
29