overfaldet af to adelsmænd, der slog ham halvt ihjel og bagefter kastede
ham i vandet med disse ord: »Du hedder Laxmand, svøm nu, som din art
er!«
Mordet vakte vældig opsigt, og kongen var tilsyneladende en af de mest
oprørte, men rygtet vidste dog snart at fortælle, at han stod bag snig
morderne, og det fik yderligere vind i sejlene, da han kun fem uger efter
drabet paa Sjællands landsting beskyldte Poul Laxmand for højforræderi,
og lod en domstol tilkende sig alt, hvad han ejede, saa hans familie sank
ned i den yderste fattigdom, og først under Frederik I fik en ringe erstatning
for det tab, den havde lidt.
Femten aar efter mordet paa Poul Laxmand blev Torben Oxe, efter at være
blevet dømt til døden for sit forhold til Christian IFs elskede Dyveke, som
han beskyldtes for at have myrdet med forgiftede kirsebær, ført over den
samme bro. A f munke fra Graabrødrekloster modtog han her sakramen
tet, og efter en kort bøn fortsatte optoget gennem Højbrostræde og Køb-
magergade til retterstedet paa St. Gertruds Kirkegaard ved det nuværende
Kultorv.
I middelalderen var Saavel Højbrostræde, der første gang nævnes 1449, som
Store Færgestræde, der omtales omtrent samtidig, smalle gyder, men
mange af de ejendomme, der laa her, synes at have været grundmurede,
toetages gavlhuse. De fleste er sikkert forsvundet eller blevet ombygget
allerede i løbet af 1600-tallet, men et enkelt eksisterede i hvert fald endnu
omkring 1740, for i sin »Hafnia Hodierna« fortæller arkitekten Lauritz de
Thurah 1748 om »et gammelt merkværdigt« hus i Højbrostræde, »som der-
udi for kort tid siden befandtes, der med meget gothisk bildthuggerie var
ziiret, og i hvilket, efter historiens lydelse, kong Christian den anden, kong
Hanses søn, i sine unge aar skal ordentlig have gaaet hos en læremester i
skole, som en anden privat-mands barn; men dette huus er for kort tid
siden for alderdoms skyld nedtaget, og pladsen med en nu brugelig byg
ning forsynet«.
Det hus, som Christian II opdroges i, ejedes af Hans Bogbinder. Det laa
ud for akts. C. Olesens ejendom, mellem Højbrostræde og Store Færge
stræde og maa uden tvivl have været et af kvarterets mest anselige. I dets
badstue var kong Hans en hyppig gæst, og for hans søn blev det et hjem,
som fik stor betydning for hans sympati og forstaaelse af det københavnske
borgerskabs problemer. Med Hans Bogbinder, der døde som borgmester
30