F O R E N I N G E N AF G U L D L I S T E F A B R I K A N T E R
OG B A R O K F O R G Y L D E R E I DANMARK
N
AVNET
Foreningen af Guldlistefabrikanter og
Barokf
or
ggldere
i
Dan
mark
er en forholdsvis ny Betegnelse for 'Organisationen af Udøverne af
Forgylderfaget i Danmark.
Det var paa en Generalforsamling den 14 Maj 1919, at Foreningen af Guld
listefabrikanter i Danmark vedtog at ændre OTgaaiisatMioens Navn saaledes,
at ogsaa Barokforgylderne kom med heri. Paa den samme Generalforsamling
var det, at »Barokforgylderforeaingm« gik op i Foreningen af GriilBstefalb'iri-
kanter og Barokforgyldere i Danmark.
Forud for disse Nydannelser eksisterede Foreningen af danske Listefabri-
kanter, og som s-aadan optoges Faget i Århejdsgiverforenirngen. I Aaret 1914
vedtoges det saa at kalde Organisationen Foreningen af Guldlistefabrikanter i
Danmark.
Allerede fra Foreningens allerførste Dage under
Chr. Jeppesens
Formands
skab, var det Fagets Arbejdsforhold og Forholdet t i Aibcjdeme; Min. over
skyggede alt andet, og Drøftelser af denne Art er et stadigt såaaende Emne paa
Foreningens Møder og Generalforsamlinger frem gennem Aarene. Men ogsaa
— som det hedder i Foreningens ForhandEi^spniftokoller — var Forholåel til
»de usolide Giarmestre«, et staaende Fortiandlingstema. Som naturligt fo r en
faglig Organisation behandledes ogsaa Spocgsmaailet o n Priserne pen Fagets
Produktion jævnligt ved Foreningens Møder, men det store, alt ©verskyggende
Problem var dog de stadig ¡genkommende ForbandIrnger n e d Fagets Arb e-jiåere
om Lønningsforhold, Arbejdsforhold
hl
hl
. attsammen noget som man paa
kaldte Arbejdsgiverforeningens Hjælp til at faa Orden paa.
Naturligvis maa alt dette ses i Belysning af dem tekniske og nækinmaessige
Edvikling, som va r foregaaet ogsaa indenfor Forgylderfaget. Man maa dog
ikke fo r alt dette tekniske og økonomiske glemme;
a t
Fflirgyléeirfaget e r cft gam
melt Fag, med rige Traditioner i Henseende til Kunsthaandvaerket. Saaledes er
det jo slet ikke saa forfærdelig længe siden, al Fagel v a r rent Haandarfcejde.
Det er f. Eks. ikke stort mere end et Hundrede Aar siden, at
Peder Christian
Damborg
— det var den 3 4 Maj 1825 — af
V r e å e A
<L 6. admecnCes til Hofior-
gylder, en Udmærkelse, der da var særdeles v d fortjent, al den Sfamd, .art d am e
gamle Forgylders Arbejder v a r af meget fremragende Kvalitet.
D e
kom jo
ogsaa I mange Henseender til ai damme Skolie for Fageis FremiKmgpise. Som
H o ffo rg y ld er
fik Damborg overdraget
d et
store Arbejde ved Edsamykomgen ai