G Ø R T L E R L A U G E T I KØR ENHAVN
D
E københavnske Gørtlere har deres Rod langt tilbage i Historien. De
hører til et af de Fag, som har Hjemstavnsret i Staden, og deres Arbejder
var ned igennem Tiden af mangesidig Art. Af Gørtlerfagets Rækker fremstod
i Tidens Løb mangen en Kunsthaandværkets Stormand, som gennem sine Ar
bejder forstod at kaste Glans over Faget og dets Udøvere. Som Organisation
var det dog først i Aaret 1736, at de da eksisterende 18 københavnske Mestre
sluttede sig sammen, og Aaret efter, i 1737, godkendtes deres »Societet« af Ma
gistraten og dets Regler konfirmeredes. Dette skulde Magistraten dog ikke
have gjort, idet Kgl. Majestæt følte sig ilde berørt af, at Magistraten her havde
tiltaget sig Rettigheder, som aldeles ikke tilkom den.
I et i denne Anledning udstedt kongeligt Reskript udtaltes det, at Magistraten
ikke maatte understaa sig i »nogen saadan Anordning, som kan have Hensigt
til Lov at forfatte, medmindre I derom først har indhentet vor allernaadigste
Approbation«.
Denne Reprimande — siges det i det Jubilæumsskrift, som Gørtlerlauget i
Anledning af 25 Aarsdagen for det gamle Gørtlerlaugs Fornyelse den 18. April
1930 udsendte — synes at have bevirket, at Gørtlerne hurtigst muligt søgte
deres Regler kongelig konfirmerede, og dette skete den 3. November 1741, hvor
»Laagsarticler for Giirtlere adi Den Kongelige Residentz-Stad Kjøbenhavns
blev
undertegnede af Christian d. 6. paa Frederiksborg Slot.
Et Eksemplar af disse Laugsartilder er endnu i Gørtlerlaugets Besiddelse og
frembyder et interessant Tidsbillede af Mestrenes Stilling til Øvrigheden og
Borgerskabet, Svendenes og Lærlingenes overfor Mesteren, og endelig Mestre
nes Pligter og Rettigheder i Forholdet til deres Laug.
Det ses bl. a. af de gamle Regler, at Mesterstykket ogsaa hos Gørtlerne stod
højt i Kurs. Det hedder saaledes herom i Laugs-Artiklernes Paragraf 6, at
»Hvo som efter denne Dag af Gürtler Svenne, være sig fremmede eller
Indlændske, til Mester i Lauget vil antages, skal forhen bevise med Lære-Brev
Gürtler Professionen hos en ærlig Mester lovlig og forsvarlig at have lært.
Dernæst bør hand udi Oldermandens Huus at forfærdige sit Mester-Stykke,
som skal bestaae udi:
Et zirlig udarbeydet og forgylt Ride-Tøys Beslag.
Et par Ride-Stænger, og
Et par Stig-Bøyler.
42