124 / 250
123
skillige Ting, som han virkelig havde købt i København,
men foregav at have berøvet den dræbte.
Dommeren
troede ham, og en P ræ st blev skikket til ham, for hvem
han gentog sit Foregivende.
Efter nogen Tids Fodløb blev han afsendt til Roskilde;
undervejs var Flugt ham umulig, hvorimod han haabede,
at den vilde lykkes ham, naar han kom til Byen, hvor han
kendte Fængslernes Beskaffenhed.
Imidlertid blev han
her sluttet i en Lænke, der var fastgjort midt i Gulvet, og
som om Dagen blev sat om hans ene Ben og om Natten
om dem begge. Desuagtet lykkedes det ham at sætte sig
i Frihed. Han forfærdigede sig af Klude og Halm et falsk
Ben og overtrak det med en Strømpe. En Aften, hemmod
den Tid, han ventede, at Arrestforvareren som sædvanlig
kom ind for at sætte Ringen om begge hans Ben, gned
han det Ben, hvorpaa Jernet sad, saa stærkt, at det saa
ud, som om det var ophovnet; det andet bandt han jp
under sig, men tilføjede i dets Sted det falske Ben. Da
Arrestforvareren kom, beklagede han sig over, at Jernet
havde gnavet ham, foreviste det gnedne Ben og fik Jernet
om det udstoppede. Ved Slutterens Ankomst noget senere
havde han for at fængsle dennes Opmærksomhed med Rø -
kridt og Sværte tegnet adskilligt paa Væggen, som han
foreviste ham, da han tilligemed 4 Vogtere kom for at gøre
i Stand for Natten.
M ed en s d isse P erson er stod og eftersaa hans T egninger,
og S lu tteren for ret at tage alt i Ø jesyn h avd e sin L ygte
rettet mod det teg n ed e, saa at der var ret mørkt i Rumm et,
listed e M orten F red erik sen sig sagte h en imod D øren
sprang hurtig ud og slog den i for dem alle fem , der ved
Larm en v ak tes af d eres B etragtn in ger og b egynd te at sk rige
og raabe.
D esu a g tet undslap Morten F red erik sen og b e
gav sig ud paa Landet til en B ond e, som han af en anden