121 / 250
120
han undveg herfra 2 å 3 Gange, begik hver Gang nye
Tyverier og fangedes atter efter kort Tids Forløb.
Hans Dom lød paa Kagestrygning og Rasphusarbejde
paa Livstid. Kagestrygningen fritoges han for; men han
indsattes i Rasphuset, hvor han imidlertid ikke forblev
længe, thi han desserterede tillige med Fangen Brynjalfsen
paa følgende M a a d e :
Efter at have stjaalet nogle Klæder fra Skræddersalen,
hissede de sig ned fra 2den Sal, ved Hjælp af et Tov.
Morten Frederiksen gled først ned uden at blive bemærket
af Skildvagten og gav sig derpaa straks i Snak med denne,
medens Brynjalfsen gled ned. Idet denne lod sig falde,
mæ rkede Soldaten det, men han løb over Børnehustorvet,
og Morten Frederiksen, som Soldaten ingen Mistanke
havde til, gik nu roligt bort. Efter Aftale mødtes de paa
Langebro, hvorfra de begav sig ud ad Toldboden til. Da
Brynjalfsen havde mistet sin Hue, gav de sig i Amaliegade
i Snak med en Vægter, der just bar en Hat i Haanden, og
afkøbte ham den.
I en Kælder fik de nogle Forfrisk
ninger, og saa snart Porten var aabnet, gik de ud af Øster
port, ad Strandvejen igennem Charlottenlund Skov og
Jægersborg til Lyngby.
Her stjal de hos Bønderne og
vendte sig derpaa mod Roskilde, hvor Morten Frederiksen
var kendt. De indlogerede sig hos en Mand kaldet Lars
Forpagter, om hvem Morten Frederiksen havde hørt meget
ondt, og som han vidste ejede en Del P e n g e ; de foregav
at fare med en Kaper og skulde til Korsør.
Da de havde opholdt sig her et Par Dage og under
søgt Lejligheden, udførte de deres Plan imod ham.
En
Aften drak de Manden fuld, og Morten Frederiksen gik ind
i hans Sovekammer, aabnede et Skab og udtog omtrent
100 Rigsdaler rede Sølv. Rasmus Brynjalfsen tog fat paa
et Skab, der stod i det Kammer, hvor de havde ligget, og