116 / 250
115
i et lille Hus med tilhørende Have, der var beliggende i
Nærheden af Marienlyst paa den Side af Landevejen, der
grænser mod Søen, og jeg kan ikke sige andet, end at
min Mand altid var kærlig og venlig mod mig og gav mig
rigelig til Husholdningen, og hvad jeg ellers kunde ønske
mig. Hvad hans Fragter angik, da var de altid gode, og
Rejserne heldige; men da han besad en fast Tro paa, at
han ikke kunde forlise, opsagde han Assurancen, og paa
den første Rejse, han foretog uden denne, satte han ikke
alene Skibet, men ogsaa Livet til.
Dette skete netop paa den Dag, vi havde været gift
3 Aar. Trods den Letsindighed, min Mand havde begaaet
ved selv at overtage Assurancen af sit Skib, havde han
dog, for at jeg ikke skulde komme til at staa aldeles blottet
for Penge, ifald det værste skulde ske, indsat et Beløb af
2000 Rigsdaler i et Bankfirma i København og givet mig
Fuldmagt til at hæve Beløbet.“
Da denne Samtale nu blev afbrudt ved, at nogle Kunder
traadte ind, vil jeg benytte Lejligheden til en kort Bemærk
ning om Datidens Postvæsen.
Dette var paa den Tid meget upaalideligt og befandt
sig i en saaadn Tilstand, at Masser af Breve slet ikke
blev besørgede. Af den Grund lod man, hvor utroligt det
end lyder, Medlemmer af Zigeunerbander, hvoraf der paa
den Tid fandtes mange, undertiden besørge Breve, Pakker
og andre Budskaber til Slægtninge og Venner i fremmede
Lande. Zigeunerne, som overalt var frygtede og hadede
for deres mange Tyverier og andre slette Handlinger, be
sad dog en god Egenskab —- om jeg tør kalde den saa
dan — som var til stor Glæde og Nytte for mange. Man
kunde nemlig væ re aldeles sikker paa, at naar man gav
et Medlem af en saadan Bande et Brev, Pakke eller andet
Budskab til Besørgelse, og Vedkommende derfor erholdt
8
*