114 / 250
113
var det vanskeligt for dem, der ikke kendte dem nøjere,
at bestemme, hvem der var den ældre eller yngre Rod
steiner, som de oftest betegnedes til trods for, at For
skellen i deres Alder kun drejede sig om nogle faa Mi
nutter. Dog saa og følte jeg straks, at det var den yngre,
der havde taget Vinterophold i Helsingør, hvad der ogsaa
forholdt sig rigtigt.
Den ældste, som var til Søs, hed
Frantz, og den yngste Frits. Jeg vil ikke for dig fortie,
at jeg hellere havde set, at det var Frantz, der havde op
lagt sit Skib i Helsingør. Det var derfor ikke med særlig
stor Glæde, jeg en Søndag Formiddag modtog Frits Rod
steiners Besøg for at anmode mig om at blive hans Hustru,
førend han sejlede igen.
Jeg vilde ikke straks give ham mit „Ja“ , men søgte
ved Udflugter at forhale Tiden og saaledes Afgørelsen af
dette for mig saa vigtige Skridt,
og bad h am give mig Tid til
næ rm e r e at ov erv e je h an s v e n
lige T ilbud.
Men da han
hø rte dette, tog han et Brev
ud af sin B re v ta sk e og rakte
mig det, idet han sagde: „Dette
B rev h a r min B ro d e r bedt mig
o v e rræk k e Dem, sa afrem t De
vægrede Dem ved at samtykke
i at blive min H u s tr u ; jeg vil
nu forlade Dem, men hvis De
ikke h ar noget derimod, vil
jeg i E fterm iddag tillade mig
at h en te D eres S v a r.“
Jeg var straks klar over, at Brevet maatte staa i For
bindelse med F ritz’ Frieri, og da jeg nu vilde have afgjort
Sagen med det samme, svarede jeg: „Det behøves ikke;
g
Fra Em piretiden.
Rikke Rodsteiner.