108
og hvis Udførelse til sidst faldt mig temmelig let.
Naar
vi i en By havde oprejst vort Cirkus, maatte Nicolette og
jeg iføre os Ridderkostumer og i Herresadler, hver med
en Fane, hvorpaa Navnet Querry var anbragt, ride igennem
Gaderne for at henlede Befolkningens Opmærksomhed
paa vore Forestillinger."
Med den største Forbauselse hørte Madam Thrane paa
denne for hende saa uventede og mærkelige Fortælling
og kunde ikke undlade af og til at give sin Forundring
Luft ved et eller andet Udraab eller Spørgsmaal. Rikke
bad hende da om at være rolig og belave sig paa at faa
endnu mærkeligere og tillige mere sørgelige Begivenheder
at høre og fo rtsatte: „Da vor Direktør havde bestemt sig
til at gæste København og vi paa Rejsen dertil ankom til
Helsingborg, var der tilfældig en mindre Beridertrup til
Stede, som ogsaa havde besluttet at gæste København.
Med denne Trup, som blev ledet af en Kunstberider ved
Navn Louigi Chiarony, forenede vor Direktør sig, og det
blev nu bestemt at forstærke dennes Personale med nogle
Medlemmer fra vort Selskab, iblandt hvilke Madam Raus
Søster Clotilde ogsaa befandt sig.
Chiarony skulde saa
vedblive endnu en Tid at fortsætte Forestillingerne i Hel
singborg for senere at støde til os i København og saaledes
bringe os nye Kræfter og derved ventelig faa større Besøg
i vort Cirkus. Det var mod Slutningen af December, og
Frosten havde længe været meget streng, saa at hele Sundet
fuldstændigt var tilfrosset.
Færdselen med Slæder paa
Isen fra Helsingborg til Helsingør var meget livlig, da de
svenske Bønder benyttede den for dem saa gunstige Lej
lighed til baade nemt og billigt at faa deres Varer over til
Danmark for der at afsætte dem til en langt højere Pris,
end de kunde opnaa i deres eget Land. Paa denne Maade
skulde vort Selskab ogsaa befordres over til Helsingør,