110 / 250
109
hvorfor Direktøren lejede nogle Slæder i Sverrig til Ba-
gagen, for at Vognene ikke skulde blive for svært be
læssede. Den 22de December om Morgenen ved Daggry
blev de store tunge Vogne forspændte med 6 Heste, kørt
ud paa Isen og optagne af de Folk, som Direktøren havde
bestemt.
Nicolette og jeg tillige med en af vore Drenge ved
Navn Louis Torniere fik anviste Plads i en Slæde, hvori
vi ogsaa havde vore Kufferter. Slæden var forspændt med
2 livlige og dygtige Travere, som styredes af en Mand ved
Navn Bils, der var kendt med det danske Sprog og skulde
køre forud for Toget for i Helsingør at bringe Toldvæsenet
Meddelelse om Selskabets Ankomst og senere føre det
til København. Da vi var bievne noget forsinkede, kom
vi først af Sted lidt efter, at Toget havde sat sig i Ba-
væ g e ls e ; men Bils lod Hestene trave ud, og under Hurra-
raab og gensidig Viften med Tørklæderne passerede vi
Toget i skarpt Trav, før vi havde naaet Midten af Far
vandet.
Da Bils vedblivende lod Hestene trave ud, var vi snart
naaet et godt Stykke foran Toget, hvilket frelste os fra
at lide den rædselsfulde Død i Bølgerne, som hele Sel
skabets øvrige Medlemmer maatte lide, og som vi
kun
undgik ved at vore Heste var saa vælige og rappe til
Bens, thi som vi allerbedst for af Sted, hørte vi et væ l
digt Drøn med paafølgende Rædselsskrig
og
mæ rkeri det
samme Isen synke under Slæden, og Vandet viser sig over
Kælkerne.
Uvilkaarlig udstøder vi et Skrig, Bils giver
Hestene et Slag af Pisken, disse trækker til, Isen hæver
sig atter, og vi er frelste fra den rædselsfulde Død, vore
Kammerater maatte lide.“
H er gjorde Rikke, da Taarerne kom hende i Øjnene,
et Ophold, under hvilket Thranes Hustru ved medlidende