176 / 250
175
af hvilke jeg her vil nævne min afdøde Moders kæreste
Veninde Seline og hendes Mand Smedemester Bruus, med
hvem min Fader vedblivende havde bevaret Venskabet fra
deres unge Dage.
Seline Bruus var nu 45 Aar, men saa endnu meget
godt ud, ligesom Manden, der var 4 Aar ældre, havde be
varet en stor Del af sit livlige Temperament.
Selvfølgelig var min Broder Ludvig, efter hvem min
ældste Søn er opkaldt, min Søster Henriette og min Sted
moder til Stede.
Hvad Traktementet ved Gildet angik, sørgede min
Svigermoder for dette, og hvad Lystigheden angik, da
skulde mine fire Svogre i Forening med min Broder nok
vide at give den en saa rigelig Afveksling, at enhver ogsaa
i denne Henseende blev tilfredsstillet. Der blev afsunget
flere lystige Drikkesange, hvoraf en, som min Broder havde
skrevet, lød sa a le d e s:
Kom Brødre, tag ved Bordet Plads,
I Aften vil vi soide,
Og frejdig tømme Glas paa Glas,
Af Glædens søde Bolle,
Thi med det fulde Glas i Haand
Vi sprænger Kedsomhedens Baand,
Og lader Mismod smile,
Og Sorgen gaa til Hvile.
Til Bacchus’ Lov med munter Sang
Vi Druens Saft vil nyde,
Og glade vil ved Bægerklang
Vi os ved Livet fryde,
Thi Evan, Vinens milde Gud,
Vil jage alle Griller ud,
Og med sin Aande fjerne
Dem fra hver fangen Hjerne.