172 / 250
171
for, en Lyst, det dog nu, da jeg ledede Forretningen, ofte
lykkedes mig at modarbejde.
I Aaret 1832 blev jeg Mester, og min Fader døde to
Aar derefter i sit 51de Aar. Jeg var dengang 24 Aar.
Borgerbrev havde jeg ved erhvervet Myndighedsbevilling
erholdt i mit 22de Aar og havde nu en stor og udmærket
Bedrift samt tjente g o d t; havde dette end skaffet mig en
Del Misundere, saa havde jeg ogsaa faaet flere oprigtige
Venner. Iblandt disse var der to Brødre ved Navn Olsen,
hvoraf den ene senere blev Hofbager, den tredie Ven var
en Guldsmed, som hed Ditsel. Vi fulgtes ofte sammen ud
om Søndagen. Ditsel og den ene af Brødrene Olsen boede
paa Vandkunsten, hvor de havde to Værelser. Vi foretog
i Forening mange behagelige Udflugter til Skoven, Frede
riksberg og andre Steder i Københavns Omegn. Naar jeg
paa disse Udflugter undertiden foreslog, at vi skulde gaa
ind et eller andet Sted og drikke et Krus 01, sagde gerne
den yngste af Brødrene Olsen, at vi hellere maatte vente,
til vi kom hjem, hvor vi da kunde indkøbe nogle Spise-
og Drikkevarer og saa nyde disse oppe hos ham og Ditzel.
Dette Forslag blev gerne vedtaget, og naar vi saa var
komne hjem i deres Lejlighed, fik hver af os sin Bestilling.
En dækkede Bord, en anden skar Brød, en tredie kogte
Te o. s. v., og naar vi saa havde spist, tog vi Guitaren
frem og begyndte at spille og synge. Saaledes fordrev vi
Tiden paa en fornøjelig Maade, uden at det kostede os
noget synderligt.
Ligeledes blev vi alle 4 enige om at deltage i et Danse
kursus hos Figurant Lund ved det kongelige Teater. Paa
dette Dansekursus traf jeg en ung køn Pige ved Navn
Serine Olsen, med hvem jeg som lille Dreng havde gaaet
i Skole, og som var en Datter af den Mand, der havde
overtaget Politibetjent-Posten paa Vesterbro, efter at mm