169 / 250
168
ansporede ligeledes nogle af mine Kammerater til at søge
at opnaa en lignende Dygtighed, Hvorfor flere af os om
Søndagen besøgte Bakken for at se, hvorledes han be
handlede Trommerne.
Det borgerlige Artillerikorps bestod af 8 Kompagnier,
og ved hvert Kompagni var ansat 2 Tambourer. Enhver
af os havde en stor Sølvplade med Kompagniets Vaaben
paa vort Sabelgehæng, og naar vi 16 Tambourer i Spidsen
for vor Batallion m a rc h e re d e frem, tog vi os meget s ta d s e
lige ud.
Med Rebslageriet gik det smaat, men stadig frem a d ; vi
fik en Læredreng, hvis Forældre var døde, og som var en
ualmindelig trofast, ærlig og skikkelig Dreng ved Navn
Frederik Jacobsen. Han og jeg kom udmærket godt ud
af det med hinanden, min Fader sagde om os, at jeg var
hans højre, og Frederik hans venstre H a a n d ; heri havde
han Ret, da det var os, som ved vort Arbejde hjalp til
Forretningens stadige Fremgang.
Ved den Tid skulde Prinsesse Wilhelmine giftes med
Prins Frederik, den senere Kong Frederik den 7de. Ved
Højtideligholdelsen af dette fyrstelige Bryllup skulde hele
Byen illumineres i 3 Nætter. Seks Rebslagere var i fuld
Gang med at spinde Begkranse, medens vi ikke havde
faaet noget af Arbejdet.
Jeg sagde da til Fader, at han ogsaa skulde se at faa
noget at s p in d e ; men han svarede, at han ikke vidste, hvor
han skulde henvende sig derom, og at vi desuden ikke for
stod at spinde dem. Da der imidlertid ingen Kunst var
derved, sagde jeg, at det kunde vi sagtens, og dersom han
ikke kunde skaffe Arbejde, mente jeg nok, jeg kunde.
Med Faders Tilladelse gik jeg op til en Artillerikaptajn,
som var vor Værtindes Svigersøn, og spurgte ham, om han
ikke kunde sige mig, hvor jeg skulde henvende mig. Han