168 / 250
167
de vil tværtimod misunde dig, fordi du er kommen til at
bære en saadan."
Da jeg havde takket ham for Løftet om Pladsen, forlod
jeg ham glad og fornøjet over allerede nu at være sikret
en fast aarlig Indtægt, hvorved en stor Del af de Savn,
vi længe havde maattet føle, vilde blive afhjulpne.
Da jeg skulde lære at slaa paa Tromme, var Regi-
mentstambouren nylig død, og den ny ansatte slog meget
daarlig Tromme, da hans Hovedinstrument var Klarinet.
Imidlertid var Dronningens Fader, Prins Vilhelm af
Hessen, vendt tilbage fra sit 3aarige Ophold i Frankrig
som Øverstkommanderende for det Korps, Danmark
maatte stille til Raadighed for de øvrige Magter til Gen
oprettelse af Ro og Orden i nævnte Land.
Som en dygtig Militær havde han hævet Soldater
standen og Eksercitsen til den højeste Grad af Fuld
kommenhed efter den Tids Maalestok.
Med Tropperne,
som hjemvendte i Aaret 1818, fulgte en høj og smuk Regi-
mentstambour med stort, sort Skæg og i Bjørneskindshuen
en Fjer af 1x/2 Alens Længde. Da han oprindelig havde
været Slagtersvend og kun brugtes til Stads, var der for
uden ham ogsaa en anden Regimentstambour ved Navn
Wildenbruck, som lærte Prinsens Tambourere at slaa paa
Tromme.
For nu hurtigt og grundigt at lære Tromme-
slagning henvendte jeg mig til denne Mand, som ogsaa
snart lærte mig at slaa den fineste Hvirvel.
For at erhverve mig en endnu større Færdighed i den
Retning, besøgte jeg ofte Dyrehavsbakken, hvor der paa
den Tid optraadte en Tambourmajor, der paa een Gang
kunde slaa paa 12 Trommer og samtidig kaste Stikkerne
i Vejret og atter gribe dem, idet han vedblivende fortsatte
Trommeslagningen, hvilket ansaas for et meget stort
Kunststykke. Denne Mands Færdighed i at slaa Tromme