163 / 250
162
Sæk, han faldt fuldstændig s amm e n ; men „Naar Nøden
er størst, er Hjælpen nærmest. “
Da min Stedmoder nemlig en Dag sagde til Fader:
„Hvad kan det nytte, kære Jacob, at du sidder her og sørger
over, hvad der er s k e t? “ kom jeg til at tænke paa, at min
Læ rer engang sagde til mig: „Er det gaaet dig galt, og
du er kommen i Gæld, kan det ikke nytte at hænge med
Næbet, thi det gør ondt værre og Gæld større; men at være
om sig betaler Gæld. Hos den flittige kigger Sulten ind
ad Vinduet, men kommer aldrig inden for Døren.
Flid
er Lykkens Moder.“
Fader spurgte min Stedmoder om, hvad han da skulde
gøre.
Hun svarede: „Du skal gaa dig en Tur og tage
Hans med.“
„Hvor i al Verden vil du h a ’, vi skal gaa h e n ? “ spurgte
Fader.
„I kan jo gaa ind og besøge Rebslager Hans Olsen,
maaske kan han give dig et godt Raad ; han har jo altid
været dig en oprigtig Ven.“ —
Vi gik da ogsaa ind til ham, som dengang boede i
Teglgaardsstræde og havde sin Bane langs den derværende
Vold.
Manden saavel som Konen var begge mageløs honette
Folk, men fattige ligesom vi. De modtog os paa det ven
ligste og var synlig glade ved vort B e sø g ; men Sorgen
havde nu paa dette Tidspunkt faaet en saadan Magt over
min Fader, at han stod og græd som et Barn, ligesom jeg
ogsaa stod helt fortabt ved hans Side.
Hans Olsen sagde da til min F ader: „Aah, hvad er det
for noget? Du skal ikke tabe Modet, tag du fat igen og
spind Reb, og lad Værtshus og alt andet fare. Du har jo
Hans, han er en rask Dreng, lad ham gaa omkring og
sælge, hvad du spinder, saa gaar det nok.“