160 / 250
159
lidt større end en Rigsbankdalerseddel, saa at disse lige
kunde ligge udglattede i den, og dens Indhold paa det
nævnte Tidspunkt var 300 saadanne Sedler, et Beløb,
som efter Nutidens Pengeværdi vilde udgøre c. 800 Kr.
Foruden disse Penge ejede jeg adskillige Ting, ligesom
jeg havde holdt mig med Kost i den Tid, og jeg fyldte først
12 Aar den 12te Marts ovennævnte Aar.
Min Fader havde nu fuldstændig opgivet Rebslageriet
og drev kun sit Værtshus. Gæsterne var som hidtil
Slagtere, Hestehandlere og Skindprangere, dog hørte disse
nu til de mindre heldige stillede af denne Klasse.
Som jeg en Eftermiddag sad og øvede mig i at skrive
smukke store Bogstaver, hvormed man dengang paa
begyndte Dokumenter, Breve og andre Skrivelser, hørte
jeg et Par Hesteprangere fortælle Fader, at nu kunde der
tjenes mange Penge ved at købe Heste, da Prisen paa disse
var saa lav, at man kunde faa dem for, hvad Huden var
værd.
Det forekom mig, at der var Fornuft i den Tale, og
min Fader svarede, idet han pegede paa m ig : „Det tror
jeg gerne, for min Søn Hans, som sidder der, tjener alene
ved at handle med Skind saa meget, at han kan holde sig
selv med Kost og Klæder og endda stadig have Penge til
ny Indkøb; havde man dog bare Penge!"
Ved at høre dette besluttede jeg at give Fader mine
sammensparede Penge og gik hen til ham og sagde, at jeg
gerne vilde tale med ham. Vi gik da lidt tilbage i Stuen,
hvor jeg nu fortalte ham, at jeg havde 300 Rigsbanksdaler-
Sedler liggende i en Blikkasse inde under Trappen ved
mit Kammer.
Da Fader hørte dette, blev han saa forskrækket, at
han for sammen og meget heftig u d b rø d : „Hvor har du
faaet dem fra?"