156 / 250
155
Klædedragt var dengang som den, de velhavende Bønder
brugte, nemlig Sko med tykke Saaler og Sp,ænder over
Vristen, Knæbenklæder, rødstribet Vest og grøn Trøje
med Sølvknapper.
Min Forretning gik nu livlig og blev til sidst saa stor,
at jeg kunde samle et Læs Frø om Ugen, som jeg solgte
til de store Hørkræmmere i København, og jeg tjente store
P enge; men dette gik ogsaa kun kort Tid, thi da jeg nu
herude opkøbte de fleste Huder og Skind, som Bønderne
havde med, var det ikke meget, mine Konkurrenter i
„Røde Vejrmølle Kro“ kunde faa, og da de for det meste
fik det Svar af Bønderne paa deres Spørgsmaal om Skind,
at de havde solgt dem til den lille Dreng i „Roskilde Kro“ ,
blev de forbitrede og besluttede at fordrive mig ogsaa fra
denne Plads, hvorfor det ikke varede længe, førend jeg
fik deres alt andet end behagelige Besøg i Roskilde.
For at undgaa de Prygl, som var mig tiltænkte, be
sluttede jeg atter at forlægge min Virksomhed lidt længere
ud i Landet og naaede saaledes ud til „Korporalskroen“ ,
der er beliggende 4 Mil fra København, og da jeg nu laa
længst ude, kunde jeg ogsaa faa mest at købe. Følgen
heraf blev, at flere af mine voksne Konkurrenter maatte
opgive at handle med Huder og Skind.
Da Bønderne skulde være i København tidlig om Mor
genen, naar Handelen paa Torvet begyndte, maatte man,
naar de kom til Kroen, handle med dem om Natten. Jeg
opholdt mig tre N ætter om Ugen i Kroen og laa da paa
et Bord eller en Bænk, for at jeg kunde vaagne, naar
Bøndervognene kom kørende.
Da det gjorde Pigen, som tjente i Kroen, ondt at se
mig ligge paa det haarde Bord, sagde hun en Gang til
mig, at jeg gerne maatte ligge ved Siden af hende, da hun
havde en stor og bred Seng. Hun skulde nok kalde paa