161 / 250
160
„Dem har jeg tjent ved Handelen. — “
„Det kan
ikke være muligt, at du har 300 Rigs
daler. “ —
„Jo, det e r,“ svarede jeg og gik ind i Kammeret, tog
min Kasse med Pengene og gav min Fader dem. Min Sted
moder, som befandt sig i Køkkenet, kom ved at høre Faders
Jubeludbrud ilende ind. Ingen af dem kunde forstaa, hvor
ledes jeg havde kunnet tjene saa mange Penge paa saa
kort Tid, og Fader, som havde lagt mine Penge i sin Brev
taske og gemt denne i en indre Vestelomme, var umaade-
lig glad og inviterede de to tilstedeværende Prangere til
at spise sammen med os andre.
Der blev nu spist og drukket rigelig og talt meget frem
og tilbage, og sluttelig endte det med, at Fader gik i Kom
pagni med P rangerne saaledes, at han gav Pengene
til Ind
købet af de gamle Heste, som Prangerne atter skulde sælge.
Af den ved Salget fremkomne Fortjeneste skulde Fader
have Halvdelen, medens Prangrene skulde beholde den
anden Halvdel til lige Deling ; jeg skulde følge med for at
være dem behjælpelig.
Vi begyndte at handle i Slutningen af Januar, som var
meget kold, og vi havde derfor mange slemme Tu re ; navn
lig for mig, der næsten hele Tiden maatte ride paa disse
stakkels, magre Heste, var det meget slemt.
Da vi en Dag havde været ude paa Strandvejen, hvor
vi til en Bonde havde solgt to Fleste til Slagtning, og skulde
hjem, var det bidende koldt; men desuagtet maatte jeg
ride paa en stor, hvid Hest, som var saa mager, at jeg
næsten ikke kunde holde ud at sidde paa dens skarpe Ryg.
Fra denne Tur naaede vi først tilbage til Vesterbro om
Aftenen, da Klokken var 11, og jeg var da saa medtaget
af Kulden, at jeg sikkert var frossen ihjel, hvis den blot
havde varet en halv Time længere. Da jeg blev hjulpet