152 / 250
151
lille Tøven til 5 Rigsdaler, som han med et tilfreds Smil
modtog, da jeg overrakte ham dem. Min Fader vilde nu
protestere, men jeg tog ham under Armen og trak ham
ud af denne for os saa uheldige Beværtning.
Da jeg og Handelsmanden Johan Deen, som havde
taget mig med for at lære mig at handle med Huder og
Skind, naaede ud til „Røde Vejrmølle Kro“ , var Klokken 1,
og der holdt allerede mange Bønder med deres af Landbo
produkter fuldt belæssede Vogne. Vi gik nu fra Vogn til
Vogn og spurgte, om de havde Huder, Kalve- eller Lamme
skind at sælge.
De, som havde saadanne, kom da frem med dem, og
Johan viste mig, hvorledes de skulde være. Sad Haarene
fast, naar man trak i dem, var de gode, gik de derimod af,
var de daarlige.
Prisen var dengang paa Lammeskind
24 Sk. og paa Spædekalveskind 28 å 30 Sk. pr. Styk.
Da Johan havde vist mig dette nogle Gange, gik jeg selv
hen til nogle Bønder og spurgte, om de havde Skind at
sælge, og købte nu selv 3 Skind, hvilket morede min
Læremester meget; jeg var den Gang 10
1j2
Aar, og da
Bønderne brød op for at fortsætte Rejsen til København,
bad vi en af dem, som ikke havde fuldt belæsset Vogn,
om vi maatte lægge vore Skind op i den og køre med
til Byen, naar vi gav ham 5 Sk. Dette tillod han, for
modentlig fordi han ventede at faa et behageligt og under
holdende Rejseselskab; men jeg for mit Vedkommende
faldt i en fast Søvn, der først blev afbrudt, da vi befandt
os ud for Nr. 15 paa Vesterbro, hvor jeg blev vækket.
Skindene tog jeg, efter at mine Forældre havde beset