148 / 250
147
nu sagde, at Fader maatte give mig nogle Penge til at be
gynde Handelen med, gav ham mig 7 Mrk. 8 Sk.
Efter at have sagt Farvel begav vi os paa Vej til „Røde
Vejrmølle Kro“ , hvor Bønderne holdt Rast, før de kørte
videre til Københavns Torv med deres Varer. Her kunde
man saaledes bedst komme til at handle med dem, som
havde Huder og Skind at sælge.
Før jeg næ rmere omtaler den Handel, jeg i en Alder
af 10 1,/2 Aar paabegyndte, vil jeg her meddele Læseren, at
jeg, medens jeg gik i Skole, erholdt mange ufortjente Prygi
af min Faders Tamp, ikke fordi jeg var doven i Skolen,
thi det havde Læreren grundig kureret mig for, men ved
Faders forkerte Opfattelse af de Situationer, en Skole
dreng kan komme i.
Fader havde, efter hvad han selv sagde, den største
Afsky for alt, hvad der hed Slagsmaal, formodentlig fordi
han lige fra sin Barndom ved sin Halvbroders mange
Streger stadig blev indviklet i saadanne. Desuagtet kunde
han ikke undlade, naar han blev Vidne til et Slagsmaal
imellem to eller flere Personer, straks at gaa imellem dem,
og med U d ra a b e t: — „Ingen Slagsmaal h e r ! u — forbyde
dem denne Fornøjelse, hvilket begge Parter i Reglen ikke
optog som en dem af ham bevist Tjeneste, men som et
Indgreb i deres borgerlige Rettigheder, og oprørte over
denne dem saaledes tilføjede Fornærmelse, allierede de
sig og i Forening kastede de sig nu over Fader, saa at
han undertiden maatte udstaa mange slemme Kampe. Det
undrede mig derfor ofte allerede som Dreng at høre Fader
10
*