146 / 250
145
Den lille Hans fortsatte atter sin afbrudte Fortælling,
idet han sagde, Moders Sygdom forværredes imidlertid i
den Grad, at Døden utvivlsomt snart vilde indfinde sig.
En Lørdag Aften blev der fra Hospitalet sendt Bud til
Fader om at komme derud og tage mig med. Da Fader efter
at have kysset Moder, havde taget Plads ved Sengen,
sagde h u n : „Kære Thrane, jeg føler, at jeg skal d ø ; men
jeg næ rer ingen Frygt derfor; k u n -æ n g ste r mig Tanken
om, hvorledes det skal gaa vore smaa Børn, naar du skal
sidde alene med dem ; jeg vil derfor bede dig om straks
at gifte dig, naar jeg er død; men jeg vilde gerne vide,
hvem der skal væ re min Afløser og Børnenes Stedmoder.
Derpaa nævnede hun et Navn og sp u rg te : — „Vil du ikke
have h ende?" — Hertil svarede Fader „Nej" ! — Hun
nævnede da en anden Piges Navn, hvortil han svarede:
„Ja! hende skal jeg gerne tage, saafremt hun vil have
mig."
„Det vil hun," sagde Moder, „for jeg har spurgt hende
derom. — Jeg føler mig nu tilfreds og dør rolig."
Derpaa kyssede de hinanden, hvorefter hun trak mig
hen til sig, omfavnede mig med den raske Arm og sa g d e :
„Ja, min kæ re Dreng, nu maa jeg forlade dig og dine
Søskende; men væ r en god Dreng og hjælp din Fader,
saa godt du kan, saa vil Vorherre ogsaa hjælpe dig og
gøre dig lykkelig."
Da vi omsider forlod Hospitalet, var Klokken 8.
Den næste Dag, Søndag Morgen, fik vi Bud om, at Moder
var død 2 Timer efter, at vi var gaaet fra hende.
Et halvt Aar efter Moders Død giftede Fader sig med
den Pige, som Moder havde valgt til ham. Hun var lige
saa god som vor rigtige Moder. Hun havde tidligere tjent
hos en Slagter paa Vesterbro, og denne brugte hver Aften
i Forening med sin Kone og hele sin Husstand at drikke
Fra Em piretiden.