142 / 250
141
Store Ismasser flød endnu ved Trekroner henad St.
Hansdagstid, ligesom der faldt vældige Snemasser. Jeg
husker tydelig, at da min Fader en Morgenstund vilde
lukke Døren op ud til Gaden, kunde han ikke faa den op,
og da han antog, at der maatte væ re nogen, der holdt paa
Døren, blev han vred og begyndte at skænde. Samtidig
satte han Ryggen til og trykkede paa Døren af alle
Kræfter. Den gik saa op; men Sneen væltede nu i store
Masser ned over ham.
Det var et ualmindeligt Syn,
Sneen laa i en Højde af 9— 10 Fod og maatte opkastes i
store Volde langs Rendestenene.
Da Foraaret omsider indfandt sig, og jeg var fyldt 7
Aar, begyndte jeg at gaa i Skole, først i en Pigeskole,
hvor jeg gik i et Aar, derefter kom jeg i en D renge
skole. Her gik det i Begyndelsen meget godt; men da
jeg skulde til at lære udenad, syntes det mig en Umulig
hed, hvorfor jeg helt lod væ re med at læse paa mine
Lektier. Følgen heraf var, at jeg fik flere Advarsler, og
da disse ikke hjalp, sagde Læreren til mig, at hvis jeg
ikke næste Gang kunde mine Lektier, skulde jeg faa u
dygtige „Haandtager“ i hver Haand; men det brød jeg
mig ikke om, og da jeg saa igen ikke kunde mine Lektier,
fik jeg de lovede 4 Slag i hver Haand af Skoleriset, der
paa sagde Læreren, at jeg næste Gang, jeg ikke kunde
mine Lektier, skulde faa 8 Slag i hver Haand.
Dette
hjalp dog ikke, jeg kunde ikke mine Lektier og fik efter
at have modtaget de lovede 8 Slag i hver Haand, den
Besked, at næste Gang vilde det blive 12 Slag, hvilket
indjog mig saa stor Frygt, at jeg begyndte at læse for
Alvor, og for Eftertiden blev jeg den flittigste af alle
Drengene og kunde for Fremtiden altid mine Lektier. I
denne Skole gik jeg kun i 2 Aar, da min Fader straks
efter Moders Død tog mig ud af den.