141 / 250
140
mig hjem i den, men jeg maatte væ re ganske stille, for
saa vilde han sige til Moder, at han havde købt en lille
Gris. Da vi kom hjem, blev Moder ved at høre dette
meget forbauset og udbrød :
„Men Gud, kæ re Jacob, hvor kunde det dog falde dig
ind at købe en Gris, vi har jo ikke Plads til d e n !“ thi
da hun saa, at der var noget, som sprællede i Sækken,
og af Erfaring vidste, at Fader saa ofte købte noget, som
de ikke havde Brug for, troede hun, det forholdt sig rig
tigt og begyndte at bebrejde Fader, at han kunde være
saa ubesindig, da de ikke havde Raad til at holde Gris.
Hertil svarede Fader, som leende modtog sine S k æ n d :
„Men se dog først paa det kære, lille Dyr, før du skænder
paa m ig !“ og da han i det samme aabnede for Sækken, og
jeg krøb ud, brast Moder i en hjertelig Latter, tog mig i
sine Arme og kyssede mig mange Gange.
Af de Personer, der besøgte os, erindrer jeg en Pige
ved Navn Koralie og en Kone, der hed Rikke, som var
født i Tyskland og derfor talte daarlig Dansk. Hun kom
meget over til os, og Moder kunde saa godt lide hende,
hvorfor hun blev meget bedrøvet, da der indfandt sig en
gammel tysk Skibskaptain ved Navn Rodsteiner, med
hvem hun rejste bort. Vi havde ogsaa undertiden Besøg
af en Smedemester Bruus Kone, en Veninde til Moder,
som hed Seline. Jeg kan ligeledes huske, at Vinteren var
saa streng, at jeg ikke kunde komme til at gaa i Skole.
Kulden begyndte allerede først i Oktober med 6 å 8
Grader, steg til 16 å 18 og naaede til sidst op til over
20 Grader. Dette varede ved til April. Sundet var fuld
stændig tillagt, og svenske Bønder kørte over Isen til Told
boden, hvor de holdt Torv, som var stærkt besøgt, da man
hos disse kunde købe Varer meget billig.