VægterneOgDetGamleKøbenhavn

den Syge havde Anfald af Krampeslag, ytrede jeg for de Tilstedeværen

de, at det var rigtigst, at han blev transporteret til Hospitalet, og tilbød,

at betale en Vogn, naar Nogen vilde hente den, hvortil en af Vægterne

svarede, at der var ingen Vognmand, der vilde kjøre den Syge, da Vog

nen derved vilde tilsøles. Omsider, da de Omstaaende mærkede, at de

af Lægen indgivne Midler ikke virkede, besluttede de at bære Patienten

til Frederiks Hospital. Ved Ankomsten til Porten i Bredgaden ringede

en Vægter, der var fulgt med, paa Klokken, hvorpaa der, fra et Vindue,

som aabnedes i første Etage, gaves den Besked, at Porten ikke aabnedes

om Natten. ... vi betydedes, at maatte bringe den Syge til den anden

Port i Amaliegaden. Af Frygt for, at man ogsaa der skulde vægre sig

for at modtage den Syge ..., foreslog jeg at bringe ham til almindelig

Hospital ...

Ved at fremsætte denne Fortælling kan jeg ikke undlade at ytre det

Ønske: at Hospitalets Port ud til Bredgaden ogsaa om Natten maatte

aabnes til Syges Modtagelse, eller, hvis dette af vægtige Grunde ikke

kan skee, dette da maa bekjendtgjøres for Vægterne, for at saaledes

baade disse og de, som komme dem tilhjælp ved en Sygs Transport,

kunne undgåae megen Tidsspilde ...«

Politievennen. Nr. 909. Løverdagen, den iste Junii, 1833.

Anmodning til Politiet.

Det var ønskeligt, ja i høi Grad ønskeligt, om Vedkommende vilde

paalægge dem af Stadens Vægtere, der have Post i Brolæggerstrædet

og Badstuestrædet, men

inprimis

den i Knabrostrædet, at udjage af

Gaden de utallige offentlige Fruentimre, der dagligen i Skumringen

indfinde sig i disse Gader, for der at søge Fortjeneste; thi foruden andre

Uordener, som de der afstedkomme, sammenhobe de sig paa Hjørnerne

eller midt i Gaden, og opslaae ofte en Latter, der nødvendigviis maa

vække Enhver, som har Sengkammer til Gaden. Forunderligt er det,

om een Vægter skulde have mere Magt end en anden; saaledes har

Indsenderen

. seet Vægteren i Raadhuusstrædet, saa snart et af de

ovennævnte Fruentimre nærmede sig, at anraabe Samme med Spørgs-

maalet: »hvorhen?« og i samme Øieblik jage hende tilbage, hvorimod

Knabrostrædets Vægter uden videre lader dem passere Revue op og

ned af Gaden. Man kunde derfor næsten forledes til at troe, at der var

en eller anden venskabelig Forstaaelse imellem disse Folk.«