VægterneOgDetGamleKøbenhavn

»Ønske om Indskrænkning i Vægteres køie Natraab.

Endskjøndt det sikkert maa ansees for en Uskik, at Kjerlinger og

Sjouere

om Dagen

støde Folks Øren med deres til Væmmelse ækle

Skrigen paa Gaden, vil Indsenderen dog lade dette være upaatalt, da

det har en Grund, nemlig den, at gjøre Folk opmærksomme paa til

falsværende Varer; - men at Vægterne (som et fortrinligt Exempel kan

nævnes Vægteren i Vognmagergaden) skulle have et Slags Privilegium

paa at forstyrre Folks Ro

om Natten

ved deres undertiden ligesaa hæs

lige Raaben, i det de ofte synes at anstrænge sig, for at overraabe hver

andre, er et Uvæsen af den Natur, at det maa forundre Enhver, at

samme ei for længe siden er standset, da det ei alene er

hensigtsløst,

men endog

skadeligt.

Den eneste tænkelige Hensigt skulde vel være

denne, at Vægteren ved sin Raaben skulde tilkjendegive sin Aarvaagen-

hed; men det Ugrundede heri indsees let, naar Man betænker, at man

derved paa en Maade gjør alle Byens Indvaanere til Opsynsmænd over

Vægterne, og saaledes ligefrem modarbeider Hovedhensigten af Væg

tervæsenet, der sikkert er den, at Fleerheden, betrygget ved Enkeltes

Aarvaagenhed, kan nyde en uafbrudt Hvile. At denne Skrigen paa den

anden Side endog er

skadelig,

vil ligesaa let indsees, naar Man betæn

ker, hvor ofte en Syg derved forstyrres i den ham styrkende Søvn, eller

hvor ofte den arbeidende Mand herved kan blive afbrudt i sin Hvile,

og saaledes næste Dag føle sig mindre skikket til sit Arbeide.«

Politievennen. Nr. 944. Løverdagen, den iste Februar 1834.

Politievennen. Nr.947. Løverdagen, den 22de Februar 1834.

»V

ægtercommerce.

Mandagen den 3die dennes, da Indsenderen, som havde været i Selskab

til Kl. 1 om Natten, skulde gaae hjem, blev han, ved at gaae op ad store

Kannikestræde, opmærksom paa nogle i Nærheden værende Spektak

ler, Støi, Skjælden, Banden og Slag i Stenene. Ved Hjørnet af Metro-

politanskolen stode da 4 Vægtere i en heftig Fægtning med deres

Morgenstjerner; af deres Latter at slutte, gik det vel ikke ud paa Liv

og Død, men de fægtede saa tappert, at baade Træsko og Morgen

stjerner dandsede paa Gaden, hvorover det seirende Partie satte en

saadan Skoggerlatter op, at det gjenlød i Fruetaarn. Vel hørte Kampen

op medens Indsenderen gik forbi, hvorved de Faldne igjen fik Tid at

reise sig, men dette Uvæsen begyndte strax igjen. Indsenderen er over-